Cybersecurity i Danmark

Cybertruslerne mod danske virksomheder og myndigheder er vokset i kompleksitet. Samtidigt ser vi en branche der vækster, som resultat af flere cyberangreb på danske virksomheder samt en øget trussel fra hybride angreb på kritisk infrastruktur. 

Her samler vi nyheder og analyser fra dansk cybersecurity med fokus på virksomheder, startups, teknologier, forsvar, beredskab og regulering.

Cybersecurity fylder mere i Danmark

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i Verden, og derfor fylder cybersikkerhed også mere end nogensinde. Det gælder både i forsvaret af personfølsomme oplysninger, kritisk infrastruktur og de danske virksomheders IT. Vi ser også hvordan Rusland øger deres hybride krigsførelse ligesom flere danske virksomheder igennem de seneste år har oplevet markante cyberangreb, der har lammet hele forretningen. Det betyder altsammen, at de fleste af os tænker på cybersikkerhed på enten den ene eller anden måde. 

Hvad er cybersecurity?

Cybersecurity handler om at beskytte  data, systemer og netværk. Målet er at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed, så fx fortrolige oplysninger ikke havner i de forkerte hænder, eller at virksomheder eller samfundskritisk infrastruktur ikke lammes. Indsatsen dækker forebyggelse af uautoriseret adgang, tidlig opdagelse af hændelser og hurtig gendannelse af drift, hvis et cyberangreb skulle ske. 

Hvorfor er cybersikkerhed vigtigt?

Der er mange grunde til at vigtigheden af at cybersecurity ikke kan overvurderes. Her samler vi nogle af grundene: 

  • Nye trusler: Angrebenes kompleksitet udvikler sig konstant og kræver moderne forsvar.
  • Økonomisk robusthed: Virksomheder kan undgå store tab med en stærk sikkerhed, ligesom det er afgørende at beskytte forretningshemmeligheder og kundedata. 
  • Data som ressource: Beskyttelse af data er afgørende for både vækst og innovation. 
  • Digital modstandskraft: Samfundet bliver stærkere, når kritiske systemer beskyttes.

Forskellige typer af cybersikkerhed

Cybersikkerhed dækker over mange områder, men nogle typer af særlig stor betydning.

Netværkssikkerhed er helt centralt, da de fleste bruger internettet dagligt, og det er afgørende for at mange digitale processer kan fungerer. Her handler det om at beskytte mod uautoriseret adgang og angreb udefra, mens datasikkerhed sikrer, at fortrolige oplysninger ikke havner i de forkerte hænder. 

Applikations- og endpointsikkerhed beskytter programmer og enheder som computere og mobiler mod sårbarheder og malware. Samtidig spiller identitets- og adgangsstyring en central rolle i at sikre, at kun de rette personer har adgang til systemer og data. Endelig er awareness og træning afgørende, fordi mennesker ofte er det svageste led i sikkerhedskæden.

Nyhedsbrev
Vi overvåger iværksætteriet og innovationen, der gennemsyrer dansk erhvervsliv og leverer nyhederne til din mail tirsdag og fredag klokken 06.
Kontakt 24Victoria

Har du noget at fortælle os? Du er omfattet af kildebeskyttelse, hvilket betyder, at du kan forblive anonym, hvis du ønsker det. Vi afslører aldrig vores kilder.

Seneste nyheder