Lande og offentlige myndigheder er begyndt at forbyde og fraråde borgere samt ansatte at benytte sig af DeepSeek. Her kan du se nogle af de steder, hvor den kinesiske AI-model er uønkset.
Skal vi tale om hvalen i rummet?
Ja, det må vi nok hellere. Hvalen hedder DeepSeek og kommer fra Kina. Det er en splinterny AI-model, som har været heftigt omtalt den seneste tid. Først som en konkurrent til ChatGPT og Gemini, så der gik chokbølger gennem den amerikanske techindustri.
Dernæst kom det frem, at AI-modellen eftersigende udfører censur. Mediekommentator hos Politiken Ida Ebbensgaard prøvede nemlig at spørge DeepSeek om Kinas behandling af det muslimske mindretal uighurerne, samt hvad der skete på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Begge gange startede AI-modellen med at komme faktuelt korrekte svar, hvorefter de forsvandt, og den bad Ida Ebbensgaard om at skifte emne.
TechCrunch har desuden skrevet en artikel om hvilke lande og offentlige myndigheder, der har forbudt borgere og ansatte at benytte sig af DeepSeek på grund af bekymring over det kinesiske firmas etik samt privat- og sikkerhedspolitikker.
Her er DeepSeek forbudt eller frarådet
- Italien
- Taiwan
- Den Amerikanske Kongres
- Texas
- U.S. Navy
- Pentagon
- NASA
Kilde: TechCrunch