Cyberkriminalitet er ikke længere et perifert problem, der kun rammer banker eller offentlige myndigheder. I dag er det private brugere, der bliver angrebet – direkte og systematisk. Falske beskeder, lækkede login-oplysninger og gammelt software udnyttes målrettet, fordi det virker. Og fordi alt, hvad vi foretager os digitalt, er en potentiel indgang. Adgangskoder er blevet et […]
Cyberkriminalitet er ikke længere et perifert problem, der kun rammer banker eller offentlige myndigheder. I dag er det private brugere, der bliver angrebet – direkte og systematisk. Falske beskeder, lækkede login-oplysninger og gammelt software udnyttes målrettet, fordi det virker. Og fordi alt, hvad vi foretager os digitalt, er en potentiel indgang.
Adgangskoder er blevet et sikkerhedspolitisk spørgsmål
En svag adgangskode er ikke længere en personlig risiko – det er en aktiv sårbarhed. Når et login først er kompromitteret ét sted, testes det automatisk på hundredvis af andre tjenester. Netop derfor er unikke adgangskoder og totrinsgodkendelse ikke en forbedring – det er minimumsniveauet for at være online.
Med en password-manager fjernes det praktiske problem. Systemet genererer og gemmer koder, så du ikke gør det. To-faktor stopper samtidig 99 ud af 100 forsøg, fordi angrebet går i stå, når der kræves bekræftelse fra en app.
Opdateringer er ikke en service – de er et værn mod cyberangreb
Når en sårbarhed offentliggøres, starter kapløbet. Enten når opdateringen frem først, eller også gør angrebet. Det er årsagen til, at automatiske opdateringer er indført som standard på stort set alle enheder – fordi det er det eneste realistiske værn mod kendte sikkerhedshuller.
Telefoner, computere, apps, routere og smarte enheder opfører sig som indgange på et netværk. De skal lukkes og vedligeholdes på samme måde. Software, der ikke bruges, skal fjernes. Det er ikke oprydning – det er risikominimering.
Sunde klik-vaner holder cyberangreb for døren
Den mest almindelige indgang til et angreb er en helt almindelig besked. Phishing-mails spiller på travlhed og tillid. Derfor kan én ekstra pause gøre forskellen.
Tjek afsenderadressen, ikke kun navnet, når du modtager en e-mail. Hold musen over links og læs adressen, før du klikker. Gå selv til netbank eller e-Boks via dine bogmærker i stedet for at følge links i en mail. Er du i tvivl, så ring til afsenderen på et nummer, du selv finder frem til. Det er en af de mest effektive måder at stoppe cyberangreb på, før de sker.
Backup og en enkel plan
Selv de bedste sikkerhedsvaner fjerner ikke risikoen helt. En automatisk backup af billeder, dokumenter og vigtige filer betyder, at et angreb ikke ender i katastrofe. Brug både en sky-tjeneste og en ekstern harddisk, så du har en reserve – har du fx en Mac kan iCloud lave automatiske backups til en lav pris per måned.
Skriv en kort beredskabsplan: hvem kontakter du, hvor ligger backup, og hvordan nulstiller du adgang til dine vigtigste konti. Test, at du kan gendanne, inden du får brug for det.
Del mindre, giv færre rettigheder
Jo mindre du deler, jo sværere er du at ramme. Slet gamle apps og luk konti, du ikke længere bruger. Undgå at logge ind på nye tjenester med dine sociale profiler – separate logins begrænser skaden, hvis et cyberangreb rammer.
Gennemgå app-tilladelser og fjern unødvendig adgang til kamera, placering og kontakter. Små skridt gør din digitale hverdag mere robust.
Kom i gang i dag
Start med det, der giver mest effekt for mindst indsats:
- Installer en password-manager og slå totrinsgodkendelse til
- Opdatér telefon, computer og browser
- Tag en fuld backup
- Klik langsommere og tjek afsenderen en ekstra gang
Det er ikke kompliceret, men det virker.
Cyberangreb er en realitet – men det behøver ikke være en katastrofe. Med stærke logins, opdaterede enheder, sunde klik-vaner, solid backup og færre eksponeringer flytter du dig fra sårbar til modstandsdygtig. Det handler ikke om at fjerne risikoen helt, men om at gøre den håndterbar.
Få overblik over de seneste nyheder om cybersecurity her og skriv dig op til vores nyhedsbrev.