”Erhvervsliv og myndigheder skal skærpe indsatsen og rykke tættere sammen”

Andreas Holbak Espersen fra DI Digital om cybertrusler i Danmark og behovet for styrket samarbejde.
Andreas Holbak Espersen er branchedirektør i DI Digital. Foto: Kasper Hjort/Buro Jantzen & Shutterstock. Grafik: Gustav Hansson.

Øget og hyppigere deling af information om nye cybertrusler er en nødvendighed, mener DI (Dansk Industri, red.) Især landets SMV’er (små- og mellemstore virksomheder, red.) kan have gavn af den ekstra information. ”Danmark mangler en praktisk platform for effektiv deling af trusselsinformation mellem myndigheder og erhvervsliv, som sikrer, at informationen deles hurtigt og kommer alle […]

Øget og hyppigere deling af information om nye cybertrusler er en nødvendighed, mener DI (Dansk Industri, red.) Især landets SMV’er (små- og mellemstore virksomheder, red.) kan have gavn af den ekstra information.

”Danmark mangler en praktisk platform for effektiv deling af trusselsinformation mellem myndigheder og erhvervsliv, som sikrer, at informationen deles hurtigt og kommer alle parter til gavn.”

Så klar i spyttet er Andreas Holbak Espersen.

Han er branchedirektør for DI Digital, og i en pressemeddelelse fremgår det, at brancheorganisationen vil have markant bedre videndeling om cybertrusler.

Baggrunden er, at Styrelsen for Samfundssikkerhed netop er udkommet med en ny rapport om trusselsbilledet mod Danmark. Trusselsvurderingerne fra sidste år fastholdes i form af kategorierne ”meget høj” for cyberkriminalitet og cyberspoinage og ”høj” for cyberaktivisme.

Direktør i Styrelsen for Samfundssikkerhed Laila Reenberg påpeger, at det er en nødvendighed at blive ved med at give et opdateret billede over truslerne.

”Cybertruslen udvikler sig konstant, og vi er nødt til at forstå den for at kunne beskytte os effektivt. I den nye udgave af Cybertruslen mod Danmark giver vi et opdateret billede af truslen og især af hackernes metoder, så myndigheder, virksomheder og borgere får et klarere billede af, hvad vi står overfor, og bedre kan handle på det,” udtaler hun.

SMV’er er udsatte

Selvom Styrelsen for Samfundssikkerheds rapport slår fast, at trusselsniveauerne er uændrede i forhold til sidste år, så står truslen ikke stille – tværtimod.

Helt nye tendenser i cyberangrebene ses, hvor de såkaldte DDoS-angreb er blevet en fast bestanddel af normalbilledet. DDoS-angreb er overbelastningsangreb, hvor offerets it-systemer overbelastes og lukker ned som følge af overbelastningen.

Derudover er pro-russiske aktører også begyndt at ramme danske hjemmesider hyppigere og hyppigere. Det var blandt andet tilfældet ved kommunal- og regionsrådsvalget.  

Med ændring i angrebene kræves der handling, mener Andreas Holbak Espersen. Det kan nemlig være ganske alvorligt for de sårbare SMV’er.

”Set med vores øjne betyder det, at både erhvervsliv og myndigheder skal skærpe indsatsen og rykke tættere sammen i beskyttelsen af den kritiske infrastruktur såvel som de små og mellemstore virksomheder, som står svagest over for truslerne i dag,” udtaler Andreas Holbak Espersen.

Bedre vurdering

På baggrund af den nye trusselsvurdering foreslår DI et cyberpolitisk udspil med11 konkrete forslag til styrkelsen af Danmarks samlede beskyttelse mod cyberangreb.

Styrket deling af trusselsinformation, flere fælles cyberberedskabsøvelser og en samlet indsats for SMV’ernes cybersikkerhed er blandt andet en del af udspillet. Ambitionen er simpelthen at ruste dansk erhvervsliv mod cybertrusler.

Selvom DI altså vil have bedre videndeling om cybertrusler, kan Andreas Holbak Espersen allerede spore positive tilføjelser til den nye trusselsvurdering. Det er nemlig blevet tydeligere at se, hvilke angreb danske organisationer og virksomheder rammes af – lige fra ransomware og datatyveri til det de førnævnte DDoS-angreb.

”Den nye trusselvurdering er et mere praktisk værktøj, end vi tidligere har set, fordi angrebstyperne nu er beskrevet på en måde, som virksomheder og myndigheder kan omsætte direkte til risikostyring og beredskab. Det er rigtigt positivt,” forklarer han.

Læs mere her:

Sidst opdateret: 26. november 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.