Fem tech-ting du SKAL have med på sommerens festival

To unge mænd foran en Soundboks-stand på en festivalplads, omgivet af containere og graffiti.
De to co-foundere af Soundboks, Jesper Theil Thomsen og Christoffer Nyvold. Den sidste co-founder, Hjalte Emilio Wieth, mangler. Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann / Soundboks

Festivalsæsonen er i fuld gang i Danmark, og tech er blevet en fast del af oplevelsen. Nogle ting skal du bare have med – ikke mindst en fed højtaler. Når tusindvis af danskere i disse uger pakker telt og gummistøvler til sommerens festivaler, er det ikke kun øl og campingudstyr, der fylder i bagagen. Tech er blevet […]

Festivalsæsonen er i fuld gang i Danmark, og tech er blevet en fast del af oplevelsen. Nogle ting skal du bare have med – ikke mindst en fed højtaler.

Når tusindvis af danskere i disse uger pakker telt og gummistøvler til sommerens festivaler, er det ikke kun øl og campingudstyr, der fylder i bagagen.

Tech er blevet en fast del af festivaloplevelsen – fra højttalere og powerbanks til kameraer og praktiske gadgets.

Især kraftige festivalhøjttalere som Soundboks er blevet et symbol på den moderne lejrplads, hvor musik og fællesskab går hånd i hånd. De tre danske foundere bag Soundboks har derfor været ude på en bemærkelsesværdig iværksætter-rejse, som 24Victoria er dykket ned i.

Nye salgstal fra Elgiganten viser nu, at efterspørgslen på udstyr til festivalbrug stiger markant i takt med, at festivalsæsonen for alvor går i gang.

Med udgangspunkt i de seneste data har Elgiganten samlet en række af sommerens must-haves, der hitter blandt festivalgæster.

Højtaleren i centrum

For mange festivaldeltagere er en kraftfuld højttaler altså et must – og ofte samlingspunktet for festen. Tallene fra Elgiganten viser, at salget af festhøjttalere stiger, og Soundboks er fortsat blandt de foretrukne valg. Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Vi ser hvert år en markant stigning i salget af udvalgte produkter op til festivalsæsonen, hvor særligt lyd, strøm og små gadgets bliver prioriteret højt. For mange er det ikke længere nok bare at have det nødvendige med – de vil have udstyr, der løfter hele oplevelsen,” siger Thomas Overgaard, salgschef i Elgiganten.

For dem, der vil skrue endnu højere op for stemningen, er festlys som Soundboks Lightboks et oplagt supplement, når solen går ned.

Praktiske gadgets gør forskellen

Festivaler byder ofte på lange dage i solen og begrænset adgang til strøm og komfort. Derfor er produkter som håndholdte ventilatorer, køletasker og ørepropper også blandt de mest efterspurgte tech-produkter.

”Tech spiller bare en stadig større rolle. Fra lyd og lys til komfort og minder – det rette udstyr kan være forskellen på en god og en uforglemmelig festival,” fastslår Thomas Overgaard.

Elgiganten oplever desuden stor efterspørgsel på produkter, der dokumenterer de sjove stunder på festivalen.

Både Instax-kameraer og engangskameraer er populære valg, når festivalminderne skal foreviges. Data viser, at disse to kategorier er vokset med 41 % over de seneste tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Elgigantens bud på festivalens vigtigste must-haves:

Højttaler

Powerbank

Digital-/engangskamera

Ørepropper

Håndholdt ventilator

Læs mere:

Sidst opdateret: 11. juni 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.