Teknologisk Instituts ‘Humanoid Lab’, der åbnede i maj 2026, skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet. 24Victoria dykker ned i en verden, som du kommer til at vænne dig til. Humanoide robotter har menneskelig form og kan derfor operere i omgivelser, der er bygget til mennesker: […]
Teknologisk Instituts ‘Humanoid Lab’, der åbnede i maj 2026, skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet. 24Victoria dykker ned i en verden, som du kommer til at vænne dig til.
Humanoide robotter har menneskelig form og kan derfor operere i omgivelser, der er bygget til mennesker: gå op ad trapper, åbne døre – og skifte mellem forskellige opgaver uden ombygning af anlæg.
Potentialet for hjælp til en lang række industrier er gigantisk. Analysehuse som Morgan Stanley vurderer, at der i 2050 vil være mellem 250 millioner og én milliard humanoide robotter i verden. I dag er der kun cirka 25.000.
Søren Peter Johansen er faglig leder på Teknologisk Institut, og han arbejder til daglig med instituttets to humanoide robotter. 24Victoria har taget en snak med ham om udviklingen.
Hvad bliver laboratoriets rolle?
”Danmarks første laboratorium for humanoide robotter er vigtigt, fordi mange virksomheder efterspørger viden om teknologien. Teknologisk Institut hjælper jo danske virksomheder med at udvikle og anvende nye teknologier.”
Skal konkurrere med Kina
Søren Peter Johansen henviser til Kinas etbarnspolitik, der gjaldt i årtier, når han skal beskrive udviklingen.
Den har nemlig haft den effekt, at man kommer til at mangle hænder i Kina. Snart. Og derfor har kineserne sat turbo på udviklingen.
”Det betyder, at der ikke er så mange unge mennesker, og nu begynder de at mangle medarbejdere på fabrikkerne. Samtidig mangler de mennesker til at tage sig af de ældre. Humanoide robotter kommer nu ind i billedet gennem Kinas femårsplaner. De satser massivt på teknologien og investerer virkelig i udviklingen. Kina er langt foran på området,” siger Søren Peter Johansen.
”Vi kigger meget på, hvad der sker i Kina. Når de begynder at bruge humanoide robotter, kan de producere billigere, og derfor bliver vi nødt til at gøre noget af det samme,” tilføjer han.
Det går for langsomt i Danmark
I Danmark er det kun omkring 10 procent af processerne hos virksomhederne, der er automatiserede. Kineserne er længere fremme.
International Federation of Robotics har tal for robottæthed – altså hvor mange robotter der er per 10.000 ansatte i forskellige lande. Vi har omtrent fordoblet vores robottæthed de seneste fire år, mens kineserne har ottedoblet deres. De har altså en markant hurtigere vækst i anvendelsen af ny teknologi,” forklarer Søren Peter Johansen.
Derfor er vi nødt til at lære af kineserne, lyder analysen.
Mange interesserede virksomheder
Teknologisk Institut har nu et testcenter med to humanoide robotter i en hal ud af i alt tre innovationshaller. Cirka halvdelen af den ene hal er dedikeret til humanoide robotter.
”Jeg har haft omkring 25 danske virksomheder til workshops om humanoide robotter. Formålet er at dele viden og erfaringer med hinanden. Nogle virksomheder køber måske forskellige robotter og kan sammenligne erfaringer. Én robot er god til én opgave, en anden til noget andet,” siger Søren Peter Johansen og tilføjer, at man kan kontakte Teknologisk Institut og komme ind og teste teknologien.
Den robot, Teknologisk Institut har købt, koster omkring 400.000 kroner. Den er købt via en dansk forhandler, men den er produceret i Kina. Instituttets anden humanoide robot er lånt af Energinet, som har bygget deres egen robot for at lære, hvad teknologien kan. De vil blandt andet bruge en humanoid robot til at inspicere og fikse elledninger, da robotten kan arbejde tæt på ledninger med spænding.
”Vi arbejder allerede meget med robotarme. Dem har vi omkring 20 af i vores laboratorier, som virksomheder kan bruge til forskellige typer test. Om fem år har vi sandsynligvis tre-fire forskellige humanoide robotter stående,” siger Søren Peter Johansen.
Hvad kan robotten?
”Den kan faktisk ikke så meget endnu. Men hvis vi venter på den perfekte teknologi, lærer vi aldrig, hvordan vi skal bruge den. Teknologien bliver gradvist modnet. Det svarer lidt til at få en smartphone i hånden uden at kende den på forhånd – man skal lære at bruge den,” siger Søren Peter Johansen og uddyber:
Robotten har to ben, to arme, en krop – og kan gå. Den kan gribe ting, den er koblet på nettet, og den kan bruge forskellige sprogmodeller til at kommunikere. Den kan forstå og udføre simple talte kommandoer.
Vi kan programmere den til at åbne en mikrofon, sende information til en sprogmodel, analysere svaret og udføre en handling. Hvis den for eksempel ser en bestemt kode på en pakke, kan den tage pakken og vende den om. Længere nede ad produktionslinjen sidder måske stregkodelæsere, og derfor skal pakkerne vende rigtigt.
Andre virksomheder vil bruge robotter til at sætte varer på hylder. Salling Group har et forsøg, hvor en robot går rundt om natten for at lære at fylde op.
I medicinalindustrien er bakterier et problem. I dag skal mennesker udføre reparationer i renrum, men her ser man på robotter som en mere steril løsning. Hos Topsoe, som producerer ammoniak, arbejder man med stoffer, der kan være farlige for mennesker. Her kan en robot fjernstyres og udføre opgaverne.”
Hvor langt er vi fra at integrere dem i industrien for alvor?
”Et stykke. Den største barriere er sikkerheden. Robotten kan vælte, den har skarpe hjørner, og man ønsker ikke at få den ned over sig. Lige nu er robotterne derfor ikke modne nok til at arbejde tæt sammen med mennesker.
De skal også blive mere driftssikre. Derudover skal de måske have bedre strategier for, hvordan de opfører sig tæt på mennesker. Der arbejdes på internationale standarder for dynamisk balancerede robotter. Det handler ikke bare om, at robotten kan stå oprejst – den skal også gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.”
Hvornår ser vi de her robotter i stor stil?
“Om fem år har de fleste stiftet bekendtskab med dem. Mange virksomheder vil gerne have dem ud i organisationen, fordi medarbejderne skal vænne sig til at have dem som kolleger. Og ledelsen skal lære at budgettere med dem,” siger Søren Peter Johansen.
Læs mere: