Via en ny politisk aftale om styrket viden- og teknologioverførsel har et bredt flertal i Folketinget besluttet at ændre rammerne for universiteternes mulighed for medejerskab af investeringsfonde. Det kan få store konsekvenser. Aftalen, der blev offentliggjort d. 26. januar, har til formål at gøre det lettere for danske universiteter at omsætte forskning til innovation og […]
Via en ny politisk aftale om styrket viden- og teknologioverførsel har et bredt flertal i Folketinget besluttet at ændre rammerne for universiteternes mulighed for medejerskab af investeringsfonde. Det kan få store konsekvenser.
Aftalen, der blev offentliggjort d. 26. januar, har til formål at gøre det lettere for danske universiteter at omsætte forskning til innovation og vækst.
Og samtidig skabe tættere bånd mellem forskning, iværksætteri og kapitalmarkedet.
Universiteterne får ny rolle
Målet er således, at flere forskningsbaserede idéer får bedre muligheder for at udvikle sig til levedygtige virksomheder i Danmark – som 24Victoria har beskrevet.
Et centralt element i aftalen er, at universiteters datterselskaber fremover får udvidede muligheder for at deltage i og investere i eksterne investeringsfonde.
Eller som Uddannelses- og Forskningsministeriet udtrykker det i en pressemeddelelse:
“Aftalen betyder, at broen mellem forskning og kapitalmarked styrkes ved, at universiteterne gennem datterselskaber får bedre mulighed for medejerskab af de investeringsfonde, der stiller risikovillig kapital til rådighed i udviklingen fra forskning til kommercialiserbare løsninger. Det er vigtigt for at undgå, at små, nye virksomheder flytter til udlandet på grund af mangel på risikovillig kapital.”
Hidtil har danske universiteter primært kunnet støtte startups gennem egne aktiviteter og spinout-selskaber. Men den nye ramme åbner altså for, at universiteter kan få medejerskab i fonde, der stiller risikovillig kapital til rådighed for virksomheder i den tidlige fase.
Aftalen lægger samtidig vægt på, at investeringerne skal ske på markedsvilkår efter markedsinvestor-princippet, så der ikke opstår statsstøtte eller konkurrenceforvridning.
Og det giver universiteterne en markant udvidet rolle i økosystemet.
Modvirker udflytning
Baggrunden for ændringen er altså et politisk ønske om at modvirke, at nye forskningsbaserede virksomheder flytter deres vækst og udvikling til udlandet på grund af manglende kapital i Danmark.
Med øgede muligheder for medejerskab i fonde forventer aftalepartierne, at flere universitets-spinouts får adgang til den nødvendige finansiering, der kan bringe idéer fra laboratorierne videre til markedsmodne produkter og løsninger.
Lovændringen indgår i en bredere politisk strategi for at styrke danske universiteters rolle som aktive innovationsmotorer.
Ud over nye investerings- og medejerskabsmuligheder indeholder aftalen også initiativer, der skal gøre teknologioverførsel hurtigere og mere smidig.
Blandt andet gennem standardaftaler og bedre rammer for samarbejde mellem forskere, virksomheder og investorer.
| Fakta: Den nye rammeaftale Regeringen og DD, SF, LA, KF, DF, RV og ALT er enige om, at universiteterne skal være en central drivkraft bag innovation og iværksætteri, så langt mere forskning kan omsættes til innovative løsninger og nye højteknologiske vækstvirksomheder. Lovændringen er en del af en politisk aftale om styrket viden- og teknologioverførsel fra danske forskningsinstitutioner og universiteter. Aftalen indebærer ændringer i universitetsloven og tech-transloven, som giver universiteters datterselskaber hjemmel til at investere i alternative investeringsfonde og yde konvertible lån til startups. Universiteterne får dermed bedre mulighed for at deltage i fonde, der stiller risikovillig kapital til rådighed for udvikling og kommercialisering af forskningsbaserede virksomheder. Investeringerne skal ske efter markedsinvestorprincippet for at undgå statsstøtte. Formålet er at styrke kapitaladgangen og øge innovations- og vækstpotentialet for universitets-spinouts. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet |
Læs mere: