Her får du tre generelle råd fra den gastronomiske iværksætter Julia Prokopenko, som har stablet en mangesidet forretning på benene. Tidligere på ugen bragte vi en længere artikel om Julia Prokopenko og hendes startup Julia’s Food Feels. En startup, som har mange forskellige ben at stå på, da hun tilbyder en lang række ydelser såsom […]
Her får du tre generelle råd fra den gastronomiske iværksætter Julia Prokopenko, som har stablet en mangesidet forretning på benene.
En startup, som har mange forskellige ben at stå på, da hun tilbyder en lang række ydelser såsom workshops, teambuilding, undervisning, madlavningskurser, catering, foredrag samt formidling – vel og mærke med mad som omdrejningspunktet.
24Victoria har bedt hende om at udforme tre generelle råd til iværksættere i den spæde fase. Det kan enten være til dig, som går og overvejer at starte din egen forretning, eller til dig, som netop har trykket på start-knappen på din iværksætterrejse.
Det er vigtigt at påpege, at de tre råd ikke er oplistet i prioriteret rækkefølge, at de er generelle, og at de tager udgangspunkt i hendes egne erfaringer som iværksætter.
1. Brug dit netværk
”Der er ikke nogen, som hverken kan eller skal gøre det hele. Som iværksætter er det vigtigt at bruge sit netværk – folk vil nemlig hjertens gerne hjælpe dig.”
2. Start småt
”Det er ikke, fordi jeg selv har levet op til dette råd, men det er godt at starte småt ud – en idé, et produkt, et pitch. Det er bedre at starte ud med én ting og så udvide efterfølgende. Jeg startede meget bredt og er pt. i gang med at snævre min forretning mere ind.”
3. Husk dit ’why’
”Som iværksætter kan man tabe tråden, blive demotiveret eller sågar tvivle på sig selv. Det går virkelig op og ned som iværksætter, så det er godt at have et ’why-statement’ om, hvorfor man gør det. Dette ’why-statement’ kan man altid vende tilbage til, når tvivlen kommer snigende. Mit ’why’ er: ”At give adgang til at spise godt, for det er en menneskelig ret, og ikke mindst en mulighed i vores del af verden.”
Læs mere her: