Det danske sports-tech startup CYKOM har fået bevilget mere end én million kroner i ikke-udvandende finansiering. Den største del kommer fra Innovationsfondens Innofounder-program. CYKOM har fået tildelt 1.000.000 kroner i softfunding, som skal bruges til at videreudvikle virksomhedens platform og understøtte den kommercielle skalering. Af beløbet kommer 760.000 kroner fra Innovationsfondens Innofounder-program, oplyser virksomheden i […]
Det danske sports-tech startup CYKOM har fået bevilget mere end én million kroner i ikke-udvandende finansiering. Den største del kommer fra Innovationsfondens Innofounder-program.
CYKOM har fået tildelt 1.000.000 kroner i softfunding, som skal bruges til at videreudvikle virksomhedens platform og understøtte den kommercielle skalering.
Af beløbet kommer 760.000 kroner fra Innovationsfondens Innofounder-program, oplyser virksomheden i et opslag på LinkedIn.
Resten af pengene kommer fra acceleratorprogrammet Beyond Beta, som CYKOM er en del af.
Virksomheden udvikler en digital platform, der skal samle løbere og cyklister i fællesskaber og gøre det muligt for brugere at finde og deltage i aktiviteter.
24Victoria har lavet et portræt af virksomheden, som du kan læse her.
Skal bruges til produktudvikling og vækst
Ifølge CYKOM skal pengene blandt andet bruges til den videre udvikling af platformen samt til at skalere forretningen.
Virksomheden skriver, at den allerede oplever interesse fra internationale brands og sportsklubber, som ser potentiale i at bruge platformen til at engagere deres communities.
På nuværende tidspunkt har appen lidt over 130 både communities tilknyttet, hvilket både er private og mere kommercielle fællesskaber, fortæller Christian Dideriksen, som er co-founder og CEO i virksomheden.
Den nye kapital skal bl.a. være med til at skalere dette tal.
“En fjerdedel af pengene skal bruge på markedsføring til både slutbrugere og fællesskabsfacilisatorer – resten skal bruges til interne lønninger det næste år,” siger Christian Dideriksen.
Anerkendelse fra Innovationsfonden
Med bevillingen fra Innofounder-programmet får CYKOM adgang til et af Innovationsfondens programmer for tidlige startups.
Programmet er målrettet iværksættere med innovative idéer, der skal udvikles til bæredygtige virksomheder.
Ifølge CYKOM kommer bevillingen efter et ansøgnings- og pitchforløb, hvor virksomheden er blevet vurderet af eksterne eksperter.
“Innofounders er jo finansieret af staten, så de er meget nøgterne med, hvem de vælger at give bevilling, og derfor har det været en længere proces,” siger co-founder Oscar Bjørn-Rosager og understreger, at de derfor også ser bevillingen som en stor anerkendelse.