One to Watch: CYKOM.app rejser sig og gør comeback som tech-startup

Teamet bag CYKOM.app modtog i oktober sidste år en investering på 750.000 kr. i 'Løvens Hule'. Foto: CYKOM.app

Cykelkonceptet CYKOM vender tilbage efter konkurs i 2024 og sætter nu alt ind på en app, som skal samle cykel- og løbecommunities for virksomheder. Da Oscar Bjørn-Rosager og Casper Hillstrøm tilbage i 2015 startede PreOwnedCycling var visionen at give nyt liv til professionelle cykelrytteres aflagte tøj og udstyr.  Det, der startede som et teenageprojekt i en […]

Cykelkonceptet CYKOM vender tilbage efter konkurs i 2024 og sætter nu alt ind på en app, som skal samle cykel- og løbecommunities for virksomheder. 

Da Oscar Bjørn-Rosager og Casper Hillstrøm tilbage i 2015 startede PreOwnedCycling var visionen at give nyt liv til professionelle cykelrytteres aflagte tøj og udstyr. 

Det, der startede som et teenageprojekt i en kælder, voksede sig til en international Gazelle-virksomhed med over 20 ansatte og kunder i 75 lande. 

I 2022 skiftede virksomheden navn til CYKOM og hentede omkring 13 millioner kroner i investeringer til at skalere internationalt. Men i 2024 kom selskabet i strid modvind, da banken trak selskabets kassekredit, og det resulterede i en konkurs. 

Det lignede på daværende tidspunkt afslutningen på cykelstartuppet – men nu gør de comeback som tech-startup. 

One to Watch
Med artikelserien ‘One to Watch’ tegner vi hver uge et portræt af en lovende start- eller scaleupvirksomhed. Vi går 360-grader omkring founderne og deres mission og stiller spørgsmålstegn ved hvad, hvorfor, og hvordan. 

Skriv en mail til ms@24victoria.dk, hvis du mener, vi bør høre mere om din virksomhed. 

Nyt team og fokus

Efter konkursen købte Oscar Bjørn-Rosager virksomhedernes aktiver tilbage sammen med de nye partnere. Christian Dideriksen og Louis Rugaard-Lunde. 

Sammen har de nu stiftet en app, der samler løbe- og cykelfælleskaber på ét sted. 

“Vi vil gerne have folk ud og være aktive i den virkelige verden – så egentlig sigter vi ikke efter, at folk bruger en masse tid på vores app. Den skal bare connecte folk, så de kommer ud på cyklen eller på løbeturen,” fortæller co-founder og CCO, Oscar Bjørn-Rosager, i et interview til 24Victoria. 

Til forskel fra andre aktivitetsapps, som fx Strava, er CYKOMs tilgang mere properspektiv: 

“Strava er meget: ‘Jeg har været ude og løbe eller cykle’ – hvor vi er mere: ‘Jeg skal ud og løbe’,” siger Oscar Bjørn-Rosager, der i 2021 var på Forbes 30 under 30-liste i forbindelse med CYKOM (dengang ProOwnedCycling), der dengang oplevede en del medvind. 

“CYKOM.app skal få dig ud og løbe eller cykle, den skal ikke få dig til at sidde og kigge på, hvor mange kalorier dine venner forbrændte på deres sidste cykeltur,” fastslår han. 

Appen kan tilgås af både privatpersoner og virksomheder, men konceptets fokus er, at virksomheder skal kunne facilitere løbe- og cykelfællesskaber gennem appen. 

Og det var netop i krydsfeltet mellem forretning og fællesskaber, at Oscar Bjørn-Rosager så et potentiale.

“CYKOM.app skal få dig ud og løbe eller cykle, den skal ikke få dig til at sidde og kigge på, hvor mange kalorier dine venner forbrændte på deres sidste cykeltur.”

– Co-founder og CCO, Oscar Bjørn-Rosager

Fællesskab som aktiv 

Oscar Bjørn-Rosager selv drev en cykelbutik i Ørestaden, hvor omsætningen først tog fart, da han oprettede et community omkring forretningen. Og det var her, idéen til appen opstod: 

“Jeg fik lige pludselig et fyldt værksted, da jeg begyndte at invitere til social rides – og dér gik det hurtigt op for mig, at rigtig mange af de eksisterende aktivitetsapps cater mere til brugerne end til virksomhederne,” siger cykelentusiasten og fortæller, at der var et hul i markedet: 

“Communities virker enormt effektivt ift. markedsføring, men før os var der ikke rigtigt nogen værktøjer eller platforme, som kunne bevise, at det er der, kunderne kommer fra,” siger han og fortæller, at tilmeldinger til fælles aktiviteter faciliteret af virksomheder er sket via. Instagram og Facebook.

Først København

Virksomheden blev i oktober sidste år værdiansat til 7,5 millioner kroner i forbindelse med CYKOMs medvirken i TV-programmet ‘Løvens Hule’. 

Det er en SaaS-forretning, hvor de tilknyttede virksomheder betaler for visse servicer i appen. 

Fokus lige nu er derfor at få de store virksomheder med på vognen, og her vil CYKOM-teamet starte i København, fortæller Oscar Bjørn-Rosager:

“Hvis vi vinder København i foråret og sommeren, tror vi på, at det bliver lettere at skalere til resten af landet og senere internationalt,” siger han og fortæller, at den funding de i oktober sidste år modtog af Tahir Siddique i ‘Løvens Hule’ allerede er sat ind på den mission. 

Læs mere:

Sidst opdateret: 6. maj 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.