PwC: Nu rammer AI-hammeren

Nathalie Blicher Danielsen fra PwC om AI’s påvirkning af arbejdsmarked og virksomheder
Nathalie Blicher er partner i PwC. Pressefoto

Topledere forventer færre juniorroller og et skifte i kompetencebehov som følge af AI, men ser endnu kun begrænset effekt af AI på virksomhedens omsætning og omkostninger. Det viser PwC’s CEO Survey 2026. Verdens førende toplederundersøgelse – PwC’s CEO Survey – viser, at 43 procent af toplederne i Danmark forventer, at antallet af medarbejdere på juniorniveau […]

Topledere forventer færre juniorroller og et skifte i kompetencebehov som følge af AI, men ser endnu kun begrænset effekt af AI på virksomhedens omsætning og omkostninger. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.

Verdens førende toplederundersøgelse – PwC’s CEO Survey – viser, at 43 procent af toplederne i Danmark forventer, at antallet af medarbejdere på juniorniveau vil falde som følge af AI.

 23 procent af CEO’erne forventer, at antallet vil falde på mellemniveau, mens fem procent forventer, at AI vil betyde et fald i andelen af medarbejdere på topniveau. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Nathalie Blicher Danielsen, partner i PwC, uddyber:

“AI ændrer den traditionelle organisationspyramide, så den bliver fladere. Færre rutineopgaver betyder færre klassiske juniorroller og højere krav til de medarbejdere, der bliver. For virksomhederne betyder det en reel transformation af talentstrategien: fra at opbygge et lag af juniorer til at udvikle mindre, mere specialiserede teams med stærke teknologiske, analytiske og forretningsmæssige kompetencer.”

Her vinder AI frem

Ser man nærmere på de områder i virksomhederne, hvor AI bliver anvendt, er det særligt inden for marketing og salg, support samt produkter, services og kundeoplevelser. 

“Når AI bruges direkte i kundevendte funktioner, bliver teknologien en del af den daglige drift og kundekontakt,” siger Nathalie Blicher Danielsen og tilføjer:

“For virksomhederne betyder det, at medarbejdere skal kunne arbejde side om side med AI i alt fra kampagner og leadprioritering til kundeservice og produktudvikling. Det kræver målrettet opkvalificering, tydelige ansvarsplaceringer og faste rammer for, hvordan AI anvendes, styres og kvalitetssikres i driften.”

AI skal bruges rigtigt 

PwC’s CEO Survey viser desuden, at AI ikke har haft den store effekt på hverken virksomhedernes omsætning eller omkostninger i de seneste 12 måneder. 

En fjerdedel af toplederne i Danmark oplever lavere omkostninger som følge af AI, mens størstedelen melder om uændret niveau. Kun 14 procent har set omkostningerne stige. Effekten på omsætningen er mere begrænset. 80 procent oplever ingen ændring det seneste år, og 14 procent har set en stigning.

For at løfte omsætningen via AI skal man gribe det rigtigt an, ifølge Nathalie Blicher Danielsen:

“AI handler ikke kun om automatisering. Fra et people‑perspektiv er AI en løftestang til at udvikle kompetencer og frigøre potentiale. Men den effekt realiseres først, når driftsmodellen understøtter det – og roller, processer og governance er tydelige. Derfor er opgaven både at vælge, hvor AI bedst styrker talentudviklingen og at sikre, at driftsmodellen giver de rette rammer for anvendelsen,” siger PwC-partneren. 

Fakta: CEO Survey 2026
  
I PwC’s 29. CEO Survey blev der gennemført interview med 4.454 CEO’er fra 95 lande i perioden den 1. oktober – 7. november 2025.

77 danske CEO’er fra nogle af Danmarks største virksomheder har deltaget i undersøgelsen. PwC’s CEO Survey er verdens førende toplederundersøgelse.

Læs mere:

Sidst opdateret: 10. februar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.