Milestone Systems’ Projekt Hafnia kommer nu til Europa

Overvågningskameraer monteret på mur langs motorvej i Genova, Italien, med biler i bevægelse – symboliserer AI-anvendelse i trafikanalyse i Projekt Hafnia.
Milestone Systems bruger videodata til at sikre og effektivisere trafiksystemer. Foto: Milestone Systems & Shutterstock. Illustration: Gustav Hansson

Et succesfuldt pilotprojekt i USA resulterer i, at Milestone Systems’ Projekt Hafnia nu kommer til europæiske breddegrader – nærmere bestemt den italienske havneby Genova.   Tilbage i marts kunne vi skrive om danske Milestone Systems’ lancering af et samarbejde med Nvidia i udviklingen af en visuel sprogmodel, VLM, der kan analysere trafik og transport. Arbejdet […]

Et succesfuldt pilotprojekt i USA resulterer i, at Milestone Systems’ Projekt Hafnia nu kommer til europæiske breddegrader – nærmere bestemt den italienske havneby Genova.  

Tilbage i marts kunne vi skrive om danske Milestone Systems’ lancering af et samarbejde med Nvidia i udviklingen af en visuel sprogmodel, VLM, der kan analysere trafik og transport.

Arbejdet med AI-modellen skulle understøtte alt lige fra vurdering af trafikmængde, kø og kørselsforhold til rapportering om hændelser og ulykker.

Navnet for hele dét arbejde blev, hvilket det egentlig stadig er, Projekt Hafnia. I starten skulle et pilotprojekt finde sted i USA, hvorefter det langsomt skulle udvides.

Nu er der så grønt lys, da Milestone Systems i en pressemeddelelse kan informere om, at Projekt Hafnia er begyndt at blive trænet på europæiske data – nærmere bestemt en stor mængde ansvarlige videodata fra trafikkameraer fra havnebyen Genova, der ligger i regionen Ligurien og til daglig huser mere end 500.000 indbyggere.

Noget, der vækker begejstring i den italienske by.

“AI opnår ekstraordinære resultater, som indtil for nylig var utænkelige, og forskningen på området er i konstant udvikling. Vi var derfor entusiastiske omkring at slå os sammen med Projekt Hafnia og give udviklere adgang til videodata til træning af de nye visuelle AI-modeller. Den datadrevne tilgang er et nøgleprincip i den treårige plan for informationsteknologi, der sigter mod at fremme digital transformation i Italien og især inden for den italienske offentlige administration,” lyder det fra Andrea Sinsi, der er Information Systems Officer i byen.

Europæiske standarder

Projektet i Genova er forankret i overensstemmelse med europæisk lovgivning, hvilket blandt indbefatter GDPR og AI-Act. Dermed sikres både gennemsigtighed og retfærdighed i udviklingen af AI-teknologier.

Derudover har Milestone Systems valgt Nebius som cloud-udbyder – netop for at holde det europæisk og være sikker på, at de gældende krav og standarder opfyldes.

“Jeg er stolt over, at vi og Nvidia med Projekt Hafnia introducerer verdens første platform, som opfylder EU’s standarder. Med Nebius som europæisk cloud-udbyder gør vi det nu muligt at få adgang til præcis, pålidelig og ansvarlig videodata – af høj kvalitet – til træning af visuelle AI-modeller, fuldt forankret i Europa. Dette markerer et vigtigt bidrag til EU’s styrkeposition, hvor fokus på åbenhed, retfærdighed og klare regler for brugen af AI og teknologi udgør grundlaget for ansvarlig AI innovation,” siger Thomas Jensen, der CEO for Milestone Systems, i pressemeddelelsen.

Sidst opdateret: 12. juni 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.