Regeringen afsætter tocifret millionbeløb til digital suverænitet

SMV-regeringen vil afsøge mulighederne for alternativer til techgiganterne. Foto: Shutterstock. Illustration: Gustav Hansson

I SMV-regeringens finanslovsforslag afsættes 80 millioner kroner i perioden 2026-2029. Penge, som skal styrke den digitale suverænitet. Danmark er alt for afhængige af de store techgiganter, mener regeringen. Derfor skal der findes alternativer, og en decideret handlingsplan for, hvordan Danmark gør sig mindre afhængig af techgiganterne, skal udarbejdes. Foruden de mange millioner, der er øremærket […]

I SMV-regeringens finanslovsforslag afsættes 80 millioner kroner i perioden 2026-2029. Penge, som skal styrke den digitale suverænitet.

Danmark er alt for afhængige af de store techgiganter, mener regeringen. Derfor skal der findes alternativer, og en decideret handlingsplan for, hvordan Danmark gør sig mindre afhængig af techgiganterne, skal udarbejdes.

Foruden de mange millioner, der er øremærket arbejdet, vil regeringen erfaringsudveksle med andre europæiske lande, der har forsøgt sig med alternative digitale løsninger. Løsninger, der vel og mærke lever op til europæiske værdier, regler og standarder.

I en pressemeddelelse udtaler digitaliseringsminister Caroline Stage (M) således:

”Jeg er optaget af, at vi handler. Prøver af. Lægger en plan. Det skal de 80 millioner kroner være startskuddet til. Det er helt afgørende for mig, at vi kommer fra land nu. Vi kommer ikke til at frigøre os helt fra de store techleverandører – det skal vi heller ikke – men vi skal have valget til at sige fra. Vi skal se på, hvilke muligheder alternative digitale løsninger kan skabe. Vi skal simpelthen på sigt være mindre afhængige af techmastodonterne.”

Sidst opdateret: 29. august 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.