Sequoia Capital lukker sit kontor i London. Samtidig lukker venturegiganten sin accelerator Arc og sit Scouts-program. Det skriver Sequoia på X. “Vi ser simpelthen ikke et behov for at være til stede lokalt,” skriver Sequoia i memoet. Lukningen betyder, at flere medarbejdere forlader firmaet. Ifølge Sequoia vil Europa fortsat skabe “exceptionelle founders”, som firmaet kan […]
Sequoia Capital lukker sit kontor i London. Samtidig lukker venturegiganten sin accelerator Arc og sit Scouts-program. Det skriver Sequoia på X.
“Vi ser simpelthen ikke et behov for at være til stede lokalt,” skriver Sequoia i memoet.
Lukningen betyder, at flere medarbejdere forlader firmaet. Ifølge Sequoia vil Europa fortsat skabe “exceptionelle founders”, som firmaet kan støtte fra Bay Area i Californien.
Sequoia åbnede kontor i London i 2020. Luciana Lixandru, der kom fra Accel som Sequoias første partner i Europa, har takket nej til at flytte til San Francisco.
“Europa er der, hvor min familie er, og hvor jeg vil bygge virksomheder,” skriver hun på X. Hun fortsætter som partner, beholder sine bestyrelsesposter og vil investere privat i europæiske founders.
Sequoia er ikke de første, der lukker i London. Andreessen Horowitz lukkede sit kontor i byen sidste år, og Coatue gjorde det samme i 2024.
Rejser 66 milliarder kroner
Sequoia har samtidig rejst omkring ti milliarder dollar, omkring 66 milliarder kroner, i nye fonde.
Firmaet slår også sine teams for early stage og growth sammen og dropper det faste partnermøde om mandagen.
“Founders arbejder døgnet rundt, og det gør vi også,” skriver Sequoia.
Ifølge memoet kommer Sequoia ud af en periode på omkring 20 år, hvor firmaet har bygget forretninger i flere dele af verden. Det har skabt mere hierarki, som Sequoia nu vil skære ned på.
“Det er skræmmende at ødelægge noget, der allerede fungerer helt fint, og det er smertefuldt at sige farvel til gode mennesker,” skriver Sequoia.