24Victoria har taget en snak med sociolog og stifter af rådgivningsvirksomheden Lige, Cathrine Berendt Andersen. Hendes sociologi-speciale omhandlede ligestilling, hvilket hun også arbejder med til daglig. Snakken drejer sig derfor om ligestilling i iværksætteriet.
Hvordan definerer du ligestilling?
For mig handler ligestilling om, at alle mennesker – uanset køn, social baggrund eller andre identitetsmarkøer – har samme muligheder og rettigheder i samfundet.
På din hjemmeside skriver du, at det største ligestillingsproblem i Danmark er, at vi ikke er klar over, at vi ikke har ligestilling. Kan du uddybe det?
Danmark har – ligesom det meste af norden – et selvbillede af at være ét af de mest ligestillede lande i verden. Det skaber en form for blindhed for de udfordringer, der stadig eksisterer.
Første skridt til at løse en udfordring er at anerkende dets eksistens. Nogle af de ligestillingsudfordringer, vi har i Danmark, er lønforskelle mellem kønnene, et kønsopdelt arbejdsmarked, en skæv repræsentation i både ledelse og iværksætteri samt problemer med sexisme, der primært er målrettet kvinder.
Ulighed er ikke svær at dokumentere, men den kan være rigtig svært at diskutere, hvis vi ikke har noget dokumentation. Jeg arbejder derfor altid med fakta, så vi kan diskutere udfordringerne, og deraf gøre noget ved dem.
Du nævner, at du benytter dig af fakta – hvor ligestillet er Danmark i sammenligning med andre lande?
Det kommer an på, hvilke data, man tager udgangspunkt i. Hvis man kigger på World Economic Forums Gender Gap Index, som ofte bliver citeret i Danmark, ligger vi omkring 20-pladsen. Hvis man kigger på andre – for eksempel FN – er vi i top-ti.
Man skal være bevidst om, hvilke tal man kigger på. Overordnet set kan man dog se, at vi har det bedre end rigtig mange lande i verden.
Hvorfor skal vi overhovedet italesætte ‘ligestillingsudfordringerne’ som deciderede udfordringer – vil forandringen og udviklingen ikke ske af sig selv?
Hvis vi skal kigge historisk på det, er ligestilling aldrig kommet af sig selv. Det er altid et resultat af opmærksomhed og kamp – for eksempel da kvinderne kæmpede for at få stemmeret, få lov til at arbejde mindre i hjemmet samt minimere sexisme på arbejdsmarkedet.
Alle de ting blev reproduceret, indtil man italesatte det og kæmpede for det. Der er mange måder at løse ligestillingsudfordringerne på – blandt andet politisk. Alt skal dog ikke løses politisk, for der skal også være dialog om det.
Hvis rolle er det at italesætte det – medierne, borgerne, politikerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne?
Jeg er af den overbevisning, at det er alles ansvar. Jeg tror, det for alvor vil rykke, hvis alle italesatte det, men de vigtigste er dém med mest magt – for eksempel medierne, politikerne og lederne.
Deres ord kan komme ud til mange, hvorfor de også kan få en større indflydelse på hele samfundet.
Hvad tænker du om, at hver fjerde iværksætter i Danmark er kvinde?
Det viser, at vi har en skæv fordeling, men det siger ikke så meget om, hvorfor det ser sådan ud. Her kan man kigge mod andre undersøgelser for at finde svaret på den skæve fordeling.
Jeg ved, at Dansk Erhverv lavede en undersøgelse sidste år. Den viste, at investeringer til virksomheder med kun kvindelige stiftere udgjorde en procent, blandede teams udgjorde seks procent, mens resten gik til mandlige stiftere. Samme undersøgelse viste også, at procentandelen af kvindelige iværksættere faldt fra otte procent til tre procent.
Det vidner lidt om, at det ikke går så godt for ligestillingen i iværksætteriet.
Hvordan kommer der mere ligestilling ind i iværksætteriet?
Mere målrettet funding til kvinder kunne være et bud. Jeg ved, at man allerede gør det i forskningsverdenen, hvor visse legater og fondsmidler er betinget af, at der er en kvinde i teamet.
Hvis man følger dét eksempel, begynder man så ikke at diskriminere og fratage andre muligheden for at få legater og fondsmidler? Er man overhovedet sikker på, at pengene går til de mest kompetente?
Der er mange svar på det her spørgsmål, og der er ikke noget, der er sort og hvidt på dette område, for jeg kan også se ulemperne ved det. Men hvis jeg skal forklare, hvorfor det er en god idé, så er det nok, fordi der ikke findes et objektivt kriterie for at være kompetent.
Problematikken er, at der er mange mænd, som har læst business eller ingeniør, i investorkredsene. Dét, de ser værende kompetent, er ofte mennesker, der ligner dem selv. Da vi har et forholdsvis kønsopdelt arbejdsmarked og uddannelsesvalg, er der derfor ikke så mange kvinder, som lever op til disse mænds kriterier for kompetencer. Jeg tror, at det ville se anderledes ud, hvis der var flere kvinder, som var uddannet ingeniør eller inden for business.
Vi skal bare huske på, at som det er lige nu, har kvinder med andre uddannelser nogle anderledes kompetencer. Kompetencer, der også er vigtige, og som vi som samfund skal opflaske.
Hvordan tror du ligestillingen i iværksætteriet ser ud om 10-15 år?
Jeg er som person ret pessimistisk anlagt. Jeg føler, at den nuværende regering benytter sig af de samme floskler.
Jeg har lige skrevet speciale om ligestilling, hvor jeg lavede et komparativt studie af Danmark og Sverige. Sverige organiserer deres ligestillingsarbejde markant anderledes, hvor de har et ligestillingsagentur, som laver analyser af, hvordan den givne politik bliver implementeret, og hvordan den virker. De har en mere data-drevet tilgang i Sverige.
Der er behov for en data-drevet tilgang til ligestilling i Danmark, hvis vi for alvor skal rykke os. Hvis ikke, fortsætter vi i snegletempo.
