Mikkel Sørensen er direktør for DTU’s innovationshus – DTU Skylab – som bliver mere og mere eftertragtet hos investorerne. 24Victoria har talt med ham om institutionens rolle i økosystemet, om fødekæden til industrien – og så fortæller han, hvilke områder der rykker.
Hvad er DTU Skylab?
”Som innovationshus fungerer DTU Skylab som en slags bro mellem studerende, forskere og det omkringliggende samfund. Vi bidrager til at omsætte akademisk viden, idéer og opfindelser til værdiskabende løsninger gennem startups og innovationsprojekter. Skylab understøtter processen ved at hjælpe projekterne med konkret teknologi- og forretningsudvikling og ved at facilitere kontakt med eksempelvis investorer og virksomheder,” siger Mikkel Sørensen og tilføjer:
”Skylab arbejder både med innovation på den korte bane og mod et langsigtet mål om at fremme innovation i Danmark og Europa over tidshorisonter på 10, 20 og 30 år.”
Udklækker til industrien
Langt de fleste early-stage startups opnår ikke kommerciel succes, men kompetencerne, som opbygges undervejs, har værdi i sig selv på den længere bane. Det påpeger Mikkel Sørensen.
”De fleste studerende fra DTU ender i industrien, hvilket er positivt og helt naturligt; men det er en væsentlig pointe, at startup-erfaringerne fra studietiden også skaber værdi i en corporate setting,” siger han.
Mikkel Sørensen peger på internationale studier, herunder forskning fra Imperial College i London, der viser, at forskere involveret i startups generelt opnår større akademisk gennemslagskraft.
”Startups bidrager dermed både til kortsigtede teknologiske gennembrud og til opbygningen af et bredere fundament for langsigtet innovation,” siger Mikkel Sørensen.
Hvilke slags projekter har I flest af?
”Som teknisk universitet er DTU kendetegnet ved en høj andel af deeptech-projekter med komplekse ingeniørvidenskabelige komponenter, og de fleste projekter i Skylab er teknologi- og forskningsbaserede. Men vi ser også stor aktivitet inden for biotech og software. Dog ikke så meget apps og spil, men i højere grad professionelle løsninger – for eksempel AI inden for sundhed,” siger direktøren og tilføjer, at DTU Skylab omvendt ikke har mange konsulentbaserede forretningsmodeller.
”Det ser vi ikke så meget af i vores programmer, selvom de selvfølgelig er på DTU, men Skylabs tilbud er rettet mod mere teknologifokuserede startups. Generelt ligger fokus på de områder, der matcher DTU’s strategiske fokus, herunder bæredygtighed og inkluderende teknologi.”
Sultne investorer
I 2024 udsprang et rekordhøjt antal startup-virksomheder af DTU – 120 nye startups.
Men det er ikke kun antallet, der vokser, DTU-startups tiltrækker også mere venturekapital per startup, påpeger Mikkel Sørensen. I 2020 blev der rejst 700 millioner kroner, i 2021 blev det til 1,6 milliarder kroner, og i 2024 rundede investeringerne 2,6 milliarder kroner, oplyser direktøren.
“Væksten skyldes både øget investorinteresse, fordi der er flere og flere DTU-startups, men vi ser også større kapitalrunder,” fastslår Mikkel Sørensen og uddyber:
”Vi afholder løbende arrangementer med investorer. Eksempelvis har DTU etableret en årlig startup-dag, hvor udvalgte startups præsenteres for investorer fra ind- og udland. Seneste arrangement omfattede 70 startups fra hele DTU’s økosystem. Skylab samarbejder også med blandt andre DTU’s datterselskab PSV (PreSeedVentures), som vi blandt andet kører et ambitiøst climatech-program med, kaldet Earthbound. Og vi samarbejder med Business Angels-netværk,” fortæller Mikkel Sørensen.
”Vi ser altså et voksende antal startups samt flere investorer med evne og lyst til at engagere sig i projekter med høj kompleksitet.”
Strukturelle udfordringer
Trods den positive udvikling er der fortsat strukturelle udfordringer – særligt for deeptech-startups, fortæller direktøren.
”Det samlede kapitalbehov over hele udviklingsforløbet og skaleringsfasen løber ofte op i flere hundrede millioner kroner, og da det danske kapitalmarked ikke i tilstrækkelig grad kan dække behovet i de senere faser, søger flere startups mod udenlandske fonde. Problemet er bredt anerkendt, og der peges blandt andet på pensionsfonde som en mulig del af løsningen,” siger Mikkel Sørensen.
