Corporate VC vækster hastigt

Mand i jakkesæt læser nyheder på tablet – streaming og tech trends i Danmark 2025
Foto: Shutterstock

Ud over traditionel venturekapital bliver corporate venture capital en stadig vigtigere finansieringskilde i markedet. Det betyder flere smarte penge til danske founders.

Corporate Venture Capital (CVC) har set en markant vækst i både Danmark, EU og USA de seneste år. I Danmark blev der i 2023 investeret 8,8 milliarder kroner i venturekapital, hvilket er en stigning på 24 procent sammenlignet med året før, ifølge EIFO.

Det er en bemærkelsesværdig vækst i lyset af bred tilbagegang og stagnation i investeringsaktiviteten i samme periode.

Godt for startups

Sophia Ahrel har en lang historik med at hjælpe startups ud på markedet som såkaldt Fractional Chief Marketing Officer, eller ekstern leder, med fokus på det kommercielle. Hun påpeger, at CVC er bedre for iværksætterne.

”I modsætning til rene finansielle investorer tilfører corporate fonde strategisk værdi ved at give startups adgang til brancheekspertise, partnerskaber og distributionsnetværk. Og i nogle tilfælde endda infrastruktur,” siger Sophia Ahrel og tilføjer:

”For startup-stiftere, der navigerer i et udfordrende finansieringsmiljø, kan CVC være nøglen til at åbne for bæredygtig vækst.”

Europas kapitaludfordring

Selvom CVC også vokser i Europa, halter de europæiske VC-økosystem stadig bagefter USA, når det kommer til risikovillighed, talenttilgængelighed og regulatorisk fleksibilitet, ifølge Sophia Ahrel.

”Særligt inden for AI-investeringer, hvor GDPR-overholdelse bremser innovation i Europa. Når det er sagt, viser førende fonde som Atomico, Balderton og Advent, at europæisk tech kan konkurrere globalt. Nøgleområder for vækst i Europa inkluderer cybersikkerhed, health tech, AI-drevne løsninger og forsvarsteknologi,” siger hun.

De omfattende europæiske reguleringer er da også blevet bredt kritiseret for at bremse udviklingen.

”Det tvinger mange virksomheder til at søge vækstmuligheder i udlandet. Jeg arbejdede for nylig med en virksomhed inden for dekarboniserings-teknologi, som vi måtte omstille til det amerikanske marked på grund af regulatoriske begrænsninger i Storbritannien,” fortæller Sophia Ahrel. Hun tilføjer, at climate tech-investeringer blomstrer i USA.

Sidst opdateret: 7. marts 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.