EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, red.) mener selv, at deres halvårsregnskab er tilfredsstillende. ”2025 har været præget af politisk og økonomisk usikkerhed rundt om i verden. Alligevel har vi formået at løfte aktivitetsniveauet og står nu med et regnskab, der afspejler EIFOs robusthed i et usikkert marked. Jorden er gødet til et godt andet halvår […]
EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, red.) mener selv, at deres halvårsregnskab er tilfredsstillende.
”2025 har været præget af politisk og økonomisk usikkerhed rundt om i verden. Alligevel har vi formået at løfte aktivitetsniveauet og står nu med et regnskab, der afspejler EIFOs robusthed i et usikkert marked. Jorden er gødet til et godt andet halvår sammen med danske virksomheder og partnere.”
Sådan udtaler Peder Lundquist, der er CEO i EIFO, om det nyligt offentliggjorte halvårsregnskab.
Et halvårsregnskab, som byder på et positivt resultat på 493 millioner kroner. Til sammenligning var resultatet i samme periode sidste år på 1 milliard og 633 millioner kroner.
Generelt set EIFOs er investeringsaktivitet øget, hvis man sammenligner med samme periode sidste år.
Her er det blandt andet værd at nævne købet af verdens kraftigste kvantecomputer QuNorth.
Men også den store investering i dronevirksomheden Saildrone har været på agendaen i løbet af den første del af 2025.
Og nu hvor vi er ved nye ting fra første del af 2025, kan EIFOs matchlån også nævnes. Et matchlån, som har oplevet stor interesse blandt danske startups.
Selvom EIFO er tilfredse med halvårsregnskabet, nedjusterer de forventningerne til årsregnskabet. Ved indgangen til 2025 forventede de et resultat mellem 1,2 og 1,6 milliarder kroner. Dét er nu nedjusteret til et sted mellem 0,9 og 1,1 milliarder kroner.
Læs også: EIFO finansierer Egholm-oprydning i Ukraine.