Amerikansk kapitalfond køber majoriteten af den danske Queue-it

Queue-it blev founded i København i 2010 af blandt andre Camilla Ley Valentin, og blev i 2021 vurderet som unicorn i forbindelse med opkøb af store ejerandele fra kapitalfonden Gro Capital. Foto: Queue-it/PR

Efter seks år med GRO Capital som majoritetsejer får den danske unicorn-virksomhed Queue-it nu en ny amerikansk hovedinvestor. THL Partners skal understøtte selskabets næste fase med fokus på produktudvikling og international ekspansion. Den amerikanske kapitalfond THL Partners bliver ny majoritetsejer i det danske softwareselskab Queue-it. Det sker efter, at fonden har indgået en endelig aftale […]

Efter seks år med GRO Capital som majoritetsejer får den danske unicorn-virksomhed Queue-it nu en ny amerikansk hovedinvestor. THL Partners skal understøtte selskabets næste fase med fokus på produktudvikling og international ekspansion.

Den amerikanske kapitalfond THL Partners bliver ny majoritetsejer i det danske softwareselskab Queue-it.

Det sker efter, at fonden har indgået en endelig aftale om en majoritetsinvestering i selskabet, som siden 2020 har haft den danske kapitalfond GRO Capital som majoritetsejer.

Det oplyser Queue-it i en meddelelse.

Queue-it udvikler software, der hjælper virksomheder og offentlige organisationer med at håndtere store mængder trafik på digitale platforme. 

Teknologien bruges blandt andet til at styre trafik under store billetsalg, produktlanceringer og andre situationer, hvor mange brugere forsøger at tilgå en hjemmeside eller tjeneste samtidig.

Skal accelerere væksten

Med THL som ny majoritetsejer skal Queue-it fortsætte investeringerne i produktudvikling og udvide sin globale tilstedeværelse.

“THL brings deep experience scaling global software businesses and shares our conviction in the opportunity ahead,” siger Queue-it CEO Jesper Essendrop i pressemeddelelsen.

THL investerer i Queue-it gennem fonden THL Automation Fund II.

Kapitalfonden fremhæver især behovet for løsninger, der kan håndtere den stigende mængde digital trafik, blandt andet i takt med at kunstig intelligens ændrer karakteren og omfanget af internettrafikken.

GRO sælger efter seks år

GRO Capital blev majoritetsejer i Queue-it i marts 2020. Dengang havde selskabet mere end 85 medarbejdere på kontorer i København, Minneapolis og Sydney og havde i de foregående fire år øget omsætningen med en gennemsnitlig årlig vækstrate på omkring 40 procent.

Siden har Queue-it ifølge GRO udviklet sig til en global markedsleder indenfor sin kategori med vækst og forbedret lønsomhed. GROs managing partner Lars Dybkjær beskriver i forbindelse med salget udviklingen som en bemærkelsesværdig vækstrejse.

De økonomiske vilkår for transaktionen er ikke offentliggjort.

Handlen er desuden betinget af sædvanlige betingelser, herunder de nødvendige myndighedsgodkendelser.

Sidst opdateret: 18. august 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.