Fintech-startup vil fortsætte væksten med tocifret millioninvestering

De tre co-founders af Predicti er Magnus Larsen (tv.), Jakob Vang Glud (i midten) og Nikolaj Mikkelsen (th.). Foto: Helene Møller/The Passie/Predicti. Illustration: Gustav Hansson

Predicti har netop rejst 27 millioner kroner i frisk kapital. Pengene skal blandt andet bruges til at accelerere udbredelsen af startuppens AI-drevne indsigtsteknologi. De to venturefonde DreamCraft Ventures og TX Ventures samt den globale innovationsplatform Plug And Play har tilsammen skudt 27 millioner kroner ind i den danske fintech-startup Predicti, fremgår det af en pressemeddelelse. […]

Predicti har netop rejst 27 millioner kroner i frisk kapital. Pengene skal blandt andet bruges til at accelerere udbredelsen af startuppens AI-drevne indsigtsteknologi.

De to venturefonde DreamCraft Ventures og TX Ventures samt den globale innovationsplatform Plug And Play har tilsammen skudt 27 millioner kroner ind i den danske fintech-startup Predicti, fremgår det af en pressemeddelelse.

Den ekstra kapital skal blandt andet bruges til at accelere deres AI-drevne indsigtsteknologi, som gør det muligt for banker samt pensions- og forsikringsselskaber at levere yderst personaliseret rådgivning og kundetilbud – vel og mærke på en skalerbar og datadrevet måde.

Noget, der er efterspørgsel efter, forklarer Jakob Vang Glud, som er co-founder og CEO i Predicti.

“Vi oplever massiv efterspørgsel fra banker og forsikringsselskaber, der har brug for indsigt i, hvad der sker i deres kunders liv – og ikke mindst hvad der kommer til at ske. Vores løsning gør dem i stand til at handle proaktivt og tilbyde relevante produkter på det rette tidspunkt.”

Regner med fortsat vækst

Jakob Vang Glud, Nikolaj Mikkelsen og Magnus Larsen stiftede Predicti i 2022. Hovedkontoret ligger i Danmarks næststørste by, Aarhus, mens hubs også er fordelt rundt i København og Litauen.

Startuppen er allerede i gang med at ekspandere i Norden, og de føler da også selv, at de er godt positioneret til at spille en central rolle i fremtiden.

“Den personlige rådgivning er under pres i takt med, at flere kunder betjenes digitalt. Derfor er der behov for intelligente løsninger, der kan understøtte relationen og sikre relevans. Vores vækst viser, at markedet er klar til en ny form for datadrevet personalisering,” lyder det fra Jakob Vang Glud.

Sidst opdateret: 23. september 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.