De tre techgiganter kaster millioner ind i et helt nyt initiativ, som skal gøre de amerikanske lærere bedre til at bruge AI. The American Federation of Teachers (den amerikanske lærerforening, red.), der har mere end 1,8 millioner medlemmer, har fået noget af et økonomisk bidrag. Microsoft, OpenAI og Anthropic investerer nemlig samlet set 23 millioner […]
De tre techgiganter kaster millioner ind i et helt nyt initiativ, som skal gøre de amerikanske lærere bedre til at bruge AI.
The American Federation of Teachers (den amerikanske lærerforening, red.), der har mere end 1,8 millioner medlemmer, har fået noget af et økonomisk bidrag.
Microsoft, OpenAI og Anthropic investerer nemlig samlet set 23 millioner dollars – svarende til lidt over 146 millioner kroner – så et AI-træningshub for lærere kan stables på benene i Downton Manhatten. Dét skriver New York Times.
Tanken med dette AI-træningshub, som tilmeld får navnet ’the National Academy for A.I. Instruction’, er at skabe et inspirerende træningsmiljø. Det skal være et træningsmiljø, hvor lærere og andre skoleansatte kan blive klogere på AI, og hvordan de aktivt kan bruge teknologien fornuftigt, sikkert og etisk forsvarligt i deres eget arbejde – eksempelvis til udformning af undervisningsplaner.
”Det bliver et sted, hvor techudviklere og lærere kan snakke med hinanden – og ikke forbi hinanden,” lyder det fra Randi Weingarten, der er formand for The American Federation of Teachers, til New York Times.
Ujævn fordeling
Planen er, at der i løbet af dette efterår åbnes op for de første workshops. Herefter må tiden vise, hvor stor en succes ’the National Academy for A.I. Instruction’ bliver. Der er i hvert fald garanteret penge til fem år ud i fremtiden.
Af de 23 millioner dollars, står Microsoft for 12,5 millioner dollars – svarende til 79,5 millioner kroner. Dén investering er øremærket AI-træning.
OpenAI kommer med 8 millioner dollars – svarende til små 51 millioner kroner – i funding, mens de også bidrager med 2 millioner dollars – godt og vel 12,75 millioner kroner – der er øremærket til tekniske ressourcer.
I modsætning til Microsoft og OpenAI bidraer Anthropic ’kun’ med finansiering til det første år. Her lægger de 500.000 dollars – eller godt og vel 3,2 millioner kroner.