Det danske venturefirma Heartcore har ledet en seed-runde på 3,75 millioner dollar, omkring 25 millioner kroner, i AI-startuppet Mondrio. Det oplyser Mondrio i en pressemeddelelse. Mondrio har kontorer i Amsterdam og San Francisco og blev stiftet i år af Gregor Biljardt og Joep van den Nieuwenhoff. Selskabet kombinerer AI-agenter med menneskelige priseksperter og hjælper B2B-virksomheder […]
Det danske venturefirma Heartcore har ledet en seed-runde på 3,75 millioner dollar, omkring 25 millioner kroner, i AI-startuppet Mondrio. Det oplyser Mondrio i en pressemeddelelse.
Mondrio har kontorer i Amsterdam og San Francisco og blev stiftet i år af Gregor Biljardt og Joep van den Nieuwenhoff. Selskabet kombinerer AI-agenter med menneskelige priseksperter og hjælper B2B-virksomheder med at fastsætte priser og give rabatter i konkrete handler.
“AI er på vej fra at besvare spørgsmål til selv at finde muligheder og handle på dem,” siger Gregor Biljardt, co-founder og CEO i Mondrio.
Også Pretiosum VC, Hersir Ventures, Cambrena Capital og Momo VC er med i runden. Blandt business angels er Godard Abel, CEO i G2, og Onno Oldeman, tidligere managing partner i konsulenthuset Simon-Kucher.
“Mondrio gør prissætning til en løbende funktion,” siger Yacine Ghalim, partner i Heartcore.
Mangler en prisafdeling
Ifølge en undersøgelse fra McKinsey mangler omkring tre ud af fire softwarevirksomheder en samlet funktion, der har ansvaret for priserne.
Pengene skal bruges på at ansætte flere udviklere og priseksperter og på at vokse i USA og Europa.
Det er anden gang på kort tid, at Heartcore leder en runde i et udenlandsk AI-startup. Tidligere på ugen ledede venturefirmaet en runde i Marble Cognition fra München.