EU-ledere holder første møde om AI: Skal indhente USA og Kina – og tæmme risikoen

EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen. Foto: Shutterstock

For første gang har EU’s stats- og regeringschefer haft kunstig intelligens på dagsordenen. På et uformelt topmøde i Dublin fredag diskuterede de, hvordan Europa kan indhente USA og Kina uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det skriver TV 2. “Det bliver meget interessant. Vi skal tale om både risici og muligheder,” sagde EU-kommissionsformand Ursula […]

For første gang har EU’s stats- og regeringschefer haft kunstig intelligens på dagsordenen. På et uformelt topmøde i Dublin fredag diskuterede de, hvordan Europa kan indhente USA og Kina uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det skriver TV 2.

“Det bliver meget interessant. Vi skal tale om både risici og muligheder,” sagde EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen på vej ind til mødet.

Ifølge hende har Europa en fordel i sin adgang til data fra industrien.

“Målet må være, at vi bruger vores højkvalitetsdata til at udvikle industriel AI skabt i Europa,” sagde hun.

Mistral og Hinton

To kendte navne fra AI-verdenen var inviteret til at briefe lederne. Arthur Mensch, CEO i franske Mistral AI, skulle tale om, hvordan Europa undgår at komme bagud. Nobelprisvinderen Geoffrey Hinton skulle tale om risiciene.

Hinton har tidligere vurderet, at der er 10 til 20 procents risiko for, at AI kan ende med at udrydde menneskeheden, skriver Euronews.

Ifølge AI-konsulent Malte Clausen, founder af Velocity Insights og tidligere partner i BCG, har EU travlt.

“Europa høster først gevinsten, når virksomhederne bruger AI i det daglige arbejde,” siger han til TV 2.

Han mener dog, at Europa godt kan blive mere selvstændig på AI-området, blandt andet med hollandske ASML og Mistral.

“Med Mistral har Europa et alternativ til de amerikanske AI-modeller,” siger Malte Clausen.

Fordi mødet var uformelt, blev der ikke vedtaget nogen konklusioner.

Sidst opdateret: 15. november 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.