En ordning, der skal hjælpe virksomheder med at finansiere udvikling, er blevet en kilde til skattekrav og langvarige tvister. Nu advarer techmiljøet om konsekvenserne for dansk softwareudvikling. For unge techvirksomheder kan det være afgørende at få finansieret udviklingen af et produkt, før forretningen for alvor begynder at tjene penge. Men for danske softwarevirksomheder er en […]
En ordning, der skal hjælpe virksomheder med at finansiere udvikling, er blevet en kilde til skattekrav og langvarige tvister. Nu advarer techmiljøet om konsekvenserne for dansk softwareudvikling.
For unge techvirksomheder kan det være afgørende at få finansieret udviklingen af et produkt, før forretningen for alvor begynder at tjene penge. Men for danske softwarevirksomheder er en særlig skatteordning blevet en kilde til usikkerhed.
Det drejer sig om skattekreditordningen, der giver virksomheder med underskud mulighed for at få udbetalt skatteværdien af visse udgifter til forskning og udvikling. Ordningen skal blandt andet give virksomhederne likviditet i en fase, hvor de investerer i at udvikle nye produkter.
Problemet opstår, når Skattestyrelsen vurderer, at virksomhedernes udviklingsarbejde ikke lever op til kravene for at blive betragtet som forskning og udvikling. Det kan føre til krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt skattekredit – i nogle tilfælde med renter oveni.
Softwareudvikling falder mellem to stole
Kernen i konflikten er, hvad der juridisk tæller som forskning og udvikling.
Skattestyrelsen kræver, at udviklingsarbejdet indebærer noget nyt og væsentligt forbedret. Det er ikke tilstrækkeligt, at en virksomhed udvikler et nyt produkt til sit eget marked, hvis teknologien allerede er kendt i branchen.
Det kan skabe udfordringer for softwarevirksomheder, der udvikler egne digitale produkter, men ikke nødvendigvis arbejder med nye videnskabelige eller teknologiske gennembrud.
Brancheorganisationer og rådgivere har derfor kritiseret den nuværende praksis for at være for snæver og dårligt tilpasset softwarebranchen. I februar 2025 mødtes blandt andre repræsentanter fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og skatterådgivningsbranchen med Skatteministeriet for at diskutere problemerne. Ifølge erhvervsmediet Bootstrapping var der bred enighed blandt deltagerne om behovet for ændringer.
Et af forslagene har været at skelne tydeligere mellem skattefradrag for forskning og den likviditet, som skattekreditordningen giver virksomhederne.
Famly risikerer millionregning
Et af de konkrete eksempler er den danske softwarevirksomhed Famly, der udvikler en digital platform til daginstitutioner.
Ifølge ITWatch risikerer virksomheden at skulle betale 22 mio. kr. tilbage i skattekredit. Sagen har fået direktøren til at overveje, om virksomhedens udviklingsarbejde fremover skal placeres uden for Danmark.
Famly er ikke alene om at være kommet i konflikt med Skattestyrelsen. Bootstrapping har også beskrevet sager om blandt andre softwarevirksomheden AskCody, der har mødt et krav om tilbagebetaling af 4 mio. kr., og det digitale medie Zetland, som har kæmpet for at få anerkendt sin ret til skattekredit.
Sagerne har skabt bekymring i techmiljøet for, om den nuværende praksis gør det vanskeligere for danske startups at finansiere udviklingen af nye digitale produkter.
Efterlyser politisk handling
Kritikken handler ikke alene om de enkelte virksomheders skattesager, men også om rammerne for at udvikle teknologi i Danmark.
Danske Tech Startups har i november 2026 lanceret kampagnen »Få nu skattekreditten fikset«, der skal lægge pres på politikerne for at få ændret ordningen.
Ifølge Bootstrapping har uklarheden om reglerne fået nogle virksomheder til at tøve med at søge skattekredit, mens andre har måttet bruge flere år på at føre skattesager. Det kan både binde kapital og tage ressourcer fra virksomhedernes produktudvikling.
Dermed er spørgsmålet, om reglerne i deres nuværende form rammer den type softwareinnovation, som Danmark ønsker at fremme – og om politikerne vil ændre dem, før flere virksomheder vælger at placere udviklingen andre steder.