Studieprojekt har rejst millioner og vil udfordre Momondo

Girl smiling
Paris er et yndet rejsemål for brugere af Tryp.com. Foto: Shutterstock

Med nu 20 ansatte og 23 millioner kroner i seneste investeringsrunde sigter Tryp.com mod stjernerne – med fokus på unge og fleksibilitet.

Seks unge ingeniører fra Syddansk Universitet bliver nu set som seriøse udfordrere på rejsemarkedet.

Ved hjælp af kunstig intelligens tilbyder de nemlig brugerne billige og attraktive rejser, og det har over tre millioner unikke brugere benyttet sig af, ifølge TV2.dk

Flere kapitalfonde med

De 23 millioner kroner fra den seneste investeringsrunde i januar kommer fra den portugisiske kapitalfond Iberis Capital, britiske EdenBase samt medievirksomhederne ITV og RTL. Samt fra iværksætter Jacob Gade, der fungerer som business angel for Tryp.com.

”Der er selvfølgelig et stykke endnu til vi har en platform, som hele verden kender. Men vi er godt på vej,” siger en af de seks stiftere, André Rangel de Sousa, til TV2.dk

Fleksibelt koncept

Der er tale om en platform, der i høj grad henvender sig til unge mellem 18 og 25 år på grund af den fleksible måde at vælge rejser på, som en studerende eksempelvis kan udnytte.

Men den henvender sig også til alle andre, der er impulsive og fleksible i deres rejsemønstre.

”Tryp.com har et spændende koncept, og de sidder med en unik platform og en særlig udnyttelse af kunstig intelligens, der sammensætter mixede rejser, pakkerejser eller rejser til mindre og sjældnere destinationer. De etablerede firmaer har slet ikke den viden,” siger Jacob Gade.

Fem af verdens største rejsesøgemaskiner med fokus på flybilletter:

Google Flights. Størst globalt med direkte adgang til flyselskaber og avancerede prisprognoser. Har enorm rækkevidde via Google.

Skyscanner. Populær i Europa og Asien. Tilbyder fleksible søgninger, prisalarmer og bred adgang til flyselskaber og rejsebureauer.

Kayak. En del af Booking Holdings, som også ejer Momondo. Stærk på prisovervågning og rejsepakker.

Expedia. Stor online rejseplatform, især i USA, med pakkerejser, fly og hoteller samlet ét sted.

Momondo. Dansk platform med fokus på fleksibel søgning og prisgennemsigtighed. Stærk i Skandinavien og Europa.

*Det er vanskeligt at rangordne søgemaskiner, fordi data om brugere og andre nøgletal sjældent bliver offentliggjort. Ovenstående er dermed et estimat.

Sidst opdateret: 11. marts 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.