Amerikansk elbil-firma intensiverer deres fører-assistentsystem

Fører-assistentsystem i en Rivian elbil – avanceret teknologi gør det muligt at køre uden hænder på rattet. Autopilot-funktion bringer selvkørende biler tættere på.
Foto: Shutterstock

Rivian introducer en ny version til deres fører-assistentsystem inden for et par uger. Og igen i 2026.

Det amerikanske elbil-firma Rivian vil inden for et par uger lancere en ny version til deres fører-assistentsystem kaldet ’hands-off’.

Med andre ord, så muliggør det, at chaufføren ikke behøver at have hænderne på rettet, når han eller hun kører på motorvejen. Det skriver Techcrunch.

Lanceringen af ’hands-off’ vil gøre Rivian i stand til at konkurrere med Ford og General Motors, som har lanceret lignende systemer de forgangene år. Fords system hedder BlueCruise, mens General Motors hedder SuperCruise.

Mere nyt i 2026

’Hands-off’-versionen er dog kun en forsmag på, hvad der venter elbil-ejerne i 2026. Her vil Rivian introducere en endnu mere automatiseret version, da ’eyes-off’ kommer på banen.

Hvad det helt konkret indebærer fremgår ikke i Techcrunchs artikel, men Rivian har tidligere udtrykt store planer. Da virksomheden så dagens lys i 2018, fremlagde administrerende direktør RJ Scaringe nemlig de store visioner. Hans drøm er en fuldautomatisk bil, så bilejerne kan gå en tur, og bilen vil møde ejeren ved slutdestinationen.

For at komme derhen, skal der tages små skridt. Det første er at introducere ’hands-off’ til brug på motorvej, men i takt med at teknologien bliver bedre, skal det altså udvides.

”Ultimativt set, ser vi, at ’hands-off’ og ’eyes-off’ bliver tilgængelig til alle vejtyper,” forklarer RJ Scaringe til Techcrunch.

Sidst opdateret: 21. februar 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.