Trump-administrationen pønser på at overtage 10 procent af skrantende skude

Donald Trump foran den amerikanske kongresbygning og det amerikanske flag, symbol på politisk usikkerhed og teknologisk afhængighed i offentlig IT
Donald Trump og hans administration vil styrke den nationale produktion. Foto: Gustav Hansson/Shutterstock

Donald Trump-administrationen overvejer kraftigt at overtage 10 procent af ejerandelen af den amerikanske chipproducent Intel. Håbet er, at dét kan være med til vende bøtten for den hårdt kæmpende virksomhed. I et forsøg på at genoplive den kriseramte amerikanske chipproducent Intel samt styrke den nationale havlederproduktion overvejer Donald Trump og hans administration at købe 10 […]

Donald Trump-administrationen overvejer kraftigt at overtage 10 procent af ejerandelen af den amerikanske chipproducent Intel. Håbet er, at dét kan være med til vende bøtten for den hårdt kæmpende virksomhed.

I et forsøg på at genoplive den kriseramte amerikanske chipproducent Intel samt styrke den nationale havlederproduktion overvejer Donald Trump og hans administration at købe 10 procent af virksomheden.

Det skriver New York Times, som har talt med tre kilder tæt på de interne snakke i Washington, men som forbliver anonyme.

Helt konkret overvejer Trump-administration at konvertere 10,86 milliarder dollar i nylige føderale tilskud til aktier i Intel, som har en værdi af omkring 100 milliarder dollar.  

Hvis dét sker, vil det være en af de største nationale indgreb i en amerikansk virksomhed siden finanskrisen i 2008. Her blev den amerikanske bilindustri hjulpet med titusindvis af milliarder dollar for at redde virksomheder som blandt andet Chrysler og General Motors.

Det er ikke nyt, at Intel modtager offentlig hjælp. Under Joe Biden-administrationen blev Intel nemlig tildelt tilskud på baggrund af den såkaldte 2022 Chips and Science Ace. En lov, som gav 39 milliarder dollar til at subsidiere produktionsfaciliteter tilknyttet chips samt reducere USA’s afhængighed af udenlandsk produktion.

Sidst opdateret: 19. august 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.