Danmarks første, ifølge flere kommentatorer, “teknologiregering” fremlagde tirsdag et regeringsgrundlag med markant større fokus på kunstig intelligens og teknologi end tidligere regeringer. 24Victoria giver dig et overblik. Den 2. juni 2026 blev det nye regeringsgrundlag for den såkaldte “firkløverregering” præsenteret ved et pressemøde på Marienborg. Og grundlaget for den nye regering har en markant stærkere […]
Danmarks første, ifølge flere kommentatorer, “teknologiregering” fremlagde tirsdag et regeringsgrundlag med markant større fokus på kunstig intelligens og teknologi end tidligere regeringer. 24Victoria giver dig et overblik.
Den 2. juni 2026 blev det nye regeringsgrundlag for den såkaldte “firkløverregering” præsenteret ved et pressemøde på Marienborg. Og grundlaget for den nye regering har en markant stærkere teknologisk profil end tidligere regeringer.
Danmark skal fremover have en “strategisk og balanceret tilgang til kunstig intelligens”, fremgår det af regeringsudspillet – og det møder stor opbakning i tech-miljøet.
Både Dansk Industri, Dansk Erhverv og brancheforening har været ude og rose regeringens planer. Fagforeningen IDA går så langt som at kalde regeringen for en “teknologiregering”, som organisationen desuden har store forventninger til, skriver Ritzau.
Teknologi som vækstdriver
Særligt regeringens fokus på at forbedre og udvikle erhvervslivet på det teknologiske område møder opbakning:
“Kunstig intelligens er i fuld gang med at ændre kravene til vores erhvervsliv, vores arbejdsmarked og vores offentlige sektor. Mulighederne er enorme, hvis vi griber dem rigtigt an,” siger Frederikke Saabye til Computerworld.
Hun er konstitueret branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele i Dansk Erhverv og påpeger, at teknologi og digitalisering ikke længere blot er en branche i sig selv, men fundamentet for fremtidens erhvervsliv.
Også branchedirektør i DI Digital, Andreas Holbak Espersen, påpeger mulighederne i økosystemet:
“Vi har virksomheder, der står klar med løsninger til den offentlige sektor. Nu skal de have mulighed for at komme i spil.”
Men regeringen vil ikke blot skabe vækst på baggrund af teknologien – ambitionerne handler også om mere ansvarlighed, uddannelse og suverænitet.
24Victoria har samlet et overblik over de tiltag, der handler om AI og teknologi.
1. Teknologi som erhvervs- og vækstpolitik
Teknologi skal i højere grad være med til at styrke Danmarks konkurrenceevne, og man vil fremover behandle teknologi som en vækstdriver på linje med den grønne omstilling.
Det kommer bl.a. til at handle om at styrke forskning og innovation, hvor Danmark ikke blot skal anvende AI, men også være med til at udvikle den.
Man vil her nedsætte en produktivitets- og konkurrenceevnekommission, som skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive en stærk nation inden for kunstig intelligens.
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at man med teknologien kan øge produktivitetsvæksten med 0,1-0,2 procent og dermed øge velstanden med 30-60 mia. kr. over en 10-årig periode.
2. Digital suverænitet
Regeringen fremhæver også behovet for at fremme danske og europæiske teknologiløsninger med hensigten om at gøre Danmark mindre afhængig af globale techgiganter.
Her skal forsvaret tilpasses den teknologiske udvikling i krigsførelse. Det inkluderer bl.a. investeringer i økosystemer og forskning, som retter sig mod ubemandede systemer, langtrækkende præcisionsvåben samt dataløsninger med kunstig intelligens og kvanteteknologi.
3. Regulering og ansvarlig anvendelse af AI
I forbindelse med det øgede innovationsfokus understreges behovet for europæisk regulering, hvad angår AI.
Her nævnes bl.a. ansvarlig brug af AI og beskyttelse af børn og unge, og så vil man fremsætte et lovforslag om “AI-beskyttelse af personlige kendetegn”.
Man vil samtidig gå forrest i EU for en hårdere regulering af tech-giganterne bl.a. med et forbud mod afhængighedsskabende design, en fælles europæisk aldersgrænse for sociale medier, og så vil man have, at tech-giganterne bidrager med en øget skattebetaling til de europæiske samfund.
4. AI i den offentlige sektor
Regeringen vil bruge teknologien til at øge produktiviteten i staten, kommunerne og regionerne.
Her beskrives AI i regeringsgrundlaget som et centralt redskab til at håndtere mangel på arbejdskraft og stigende velfærdsudgifter.
Regeringen bygger videre på den eksisterende AI-taskforce og de fællesoffentlige storskalaprojekter, hvor målet bl.a. er at automatisere dokumentation, reducere bureaukrati og indføre digitale assistenter.
5. Kunstig intelligens i uddannelse og skole
Som noget helt nyt skal teknologi fylde meget mere ude i klasselokalerne. Og man vil udarbejde en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.
Her vil man bl.a. udnytte AI til mere differentieret undervisning og bedre læringsforløb, fastlægge rammer for brug af AI ved prøver og eksamener, og så vil man understøtte danske og europæiske udviklingsprojekter inden for læringsteknologi.
Teknologiforståelse skal være en del af den almene dannelse, hvor man vil styrke unges forståelse for digitale teknologier og algoritmer.
Det skal være med til at forberede børn og unge på et arbejdsmarked præget af AI.
6. AI og sundhed
Der skal ske en bredere digital modernisering af sundhedsvæsenet, hvor man vil styrke Danmark som en førende ‘life science-nation’ og sikre, at forskning, innovation og sundhedsvæsen spiller bedre sammen.
Her vil man bl.a. via digitale løsninger og sundhedsteknologi skabe en bedre hverdagssammenhæng for kronikere.
I regeringsgrundlaget fremlægges desuden igangsættelsen af et nyt pilotprojekt, som skal fremme tidlig opsporing af sygdom i forbindelse med afprøvning af ny teknologi.
Læs også: