Morten Høgh-Petersen ser store udfordringer ved fjernelsen af det såkaldte straksfradrag på software- og knowhow, som Iværksætterpakken medførte. Der er dog løsninger, mener han.
”Danmark skal være et iværksætterland i verdensklasse.”
Så klar var meldingen, da regeringen i samarbejde med Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti præsenterede Iværksætterpakken i juni 2024.
En udvidet dagpengeret til iværksættere, ændrede barselsvilkår, der tilgodeser iværksættere, samt nemmere vilkår for opstart af anpartsselskab var nogle af elementerne af aftalen.
Men også fjernelsen af det såkaldte straksfradrag på software- og knowhow var en del af aftalen. Fjernelsen, som trådte i kraft 1. januar 2025, er et stort problem for danske softwareudviklere, der ikke er ’videnskabelige’ nok til at få det forhøjede F&U (Forskning og udviklings) -fradrag, som eller var en positiv ændring ved iværksætterpakken.
Det mener Morten Høgh-Petersen i hvert fald. Han er statsautoriseret revisor, partner i Grant Thornton samt medforfatter til bogen Iværksætternes juridiske udfordringer – En håndbog for iværksættere og deres rådgivere.
”Det er problematisk, da det nu bedre kan betale sig for nogle virksomheder at købe software via SaaS end selv at udvikle. Vi risikerer også, at mange danske software-virksomheder rykker til eksempelvis Sverige på grund af de væsentligt forringede vilkår for danske softwareudviklere. Højteknologiske- og videnskabelige startups – for eksempel inden for biotech – er ikke ramt af disse regler. Der skabes lidt en form for et A- og et B-hold inden for innovation og iværksætteri, hvor software er på B-holdet, og det kan ikke have været politikernes intention. Dem, der er ramt hårdest ved fjernelse af straksfradraget, er dem, som udvikler mest, og dermed startups i den tidligste og skrøbeligste fase,” forklarer han til 24Victoria.
A- og B-hold
Med A- og B-hold hentyder Morten Høgh-Petersen til, at Iværksætterpakken også medførte en forhøjelse af ’superfradraget’ på F&U-omkostninger fra 108 procent til 120 procent i 2028, samt en forhøjelse af loftet over skattekreditter for udgifter til forskning og udvikling fra 25 millioner kroner til 35 millioner kroner.
Problemet er, at det er vagt defineret, hvad der menes med forskning og udvikling. I praksis har der i de sidste fire til fem år været store udfordringer med at afgrænse, hvad der kan klassificeres ’forskning og udvikling’. Det er nok i omegnen af 10 procent af de danske startups og scaleups, som går ind under den nuværende F&U-betegnelse, estimerer Morten Høgh-Petersen.
Med andre ord, nogle rammes hårdt af Iværksætterpakken, mens andre får skattelettelser.
Eksempel, tak
Det kan være lidt langhåret og komplekst at forstå, hvad fjernelsen af straksfradraget på software- og knowhow helt konkret betyder. Derfor kommer der et hypotetisk eksempel.
Forestil dig, at du har startet en virksomhed i 2025, og du har fået en million kroner i softfunding fra Innovationsfonden til at udvikle noget ny og innovativt software, der tilmed er samfundsnyttigt – for eksempel en App til mental sundhed.
Inden fjernelsen af straksfradraget kunne du bruge en million kroner på løn til programmering, hvoraf timerne til udvikling af softwaren er dit primære tidsforbugrg. I dét scenarie ville din skattepligtige indtægt fra Innovationsfonden være en million kroner, og du har fradragsberettigede udgifter på en million kroner. Det hele går i nul, og der skal ikke betales selskabsskat, da selskaber betaler skat af deres nettoindtægt hvert år.
Med de nye regler fra 1. januar 2025 er der ikke fradrag på dine lønomkostninger, fordi du ’bygger’ en software, der først må afskrives med 25 procent fra dét år, hvor det er helt færdigt. Hvis der for eksempel går fire år fra opstart til, at din software rammer markedet, kan du først afskrive udgifter efter fire år.
Din startup vil dermed i år et have indtægter for en million kroner, men fradragsberettigede udgifter på nul, fordi løn til programmering ikke giver fradrag. Derved skal du betale 22 procent i selskabsskat – svarende til 220.000 kroner af din innovationsfondsbevilling i 2025 – også selvom du allerede har brugt alle pengene på løn, der tilmeld er betalt lønskat af.
I værste fald vil nogle startups ikke have de 220.000 kroner og kan dermed risikere konkurs i 2026, når selskabsskatten skal betales.
Ganske problematisk, mener Morten Høgh-Petersen.
”Software-iværksætterne ’mister’ altså en femtedel af de penge, de får i softfunding fra Innovationsfonden. Jeg taler løbende med iværksættere, der for eksempel skal til at starte et innofounder-forløb eller et EU-støttet-forløb op, og de har ikke fået at vide, at der er nye skatteregler.”
”Det er et stort, og selvskabt dansk, problem, men vores politikere kan løse det, hvis de vil!”
Hvad skal politikerne så gøre?
I et tidligere LinkedIn-opslag har Morten Høgh-Petersen givet udtryk for problematikken. Her skrev han ligeledes, at han og Grant Thornton var indkaldt af Skatteministeriet til at bistå et udvalgsarbejde om definitionen på F&U-omkostninger, da der er en erkendelse af, at der bør findes en løsning.
Som det er lige nu, er F&U-reglerne i overensstemmelse med OECDs Frascati Manual, som har fokus på forsøg og forskning. Det er dog lidt for snævert for mange af de startups og scaleups, eksempelvis softwareudviklere, der ikke anses for at være med i Frascati-definitionen. Dét er altså en af årsagerne til, at mange virksomheder kommer i klemme.
Morten Høgh-Petersen tror derfor, at der skal store politiske tiltag til.
”Jeg håber på, at udvalgsarbejdet og en politisk interesse for at hjælpe vores ’ikke-videnskabelige startups’ kan føre til en bredere definition eller en ny skatteparagraf omkring ’innovationsomkostninger’, så en større gruppe af danske startups og scaleups kan leve op til F&U-reglerne, eller at de får deres egen kategori af omkostninger med straksfradrag – ’innovationsomkostninger’,” siger han.
Men hvad er så muligt, tænker den skarpe læser måske?
”Det er nok ikke muligt at få al innovation klassificeret som F&U, så jeg tror, at det desværre kun er lovindgreb fra politikerne, som kan rette op på problemstillingen. En ny skatteparagraf, der bygger på OECDs Oslo Manual (målesystem for innovationsomkostninger, red.) vil nok være en nødvendighed,” forklarer Morten Høgh-Petersen.
