Google og Microsoft giver efter for EU-pres, mens Meta står fast

Lærer arbejder med AI-teknologi sammen med robot og digital interface
Der investeres heftigt i AI. Foto: Gustav Hansson/Shutterstock

Meta-koncernen, der står bag Facebook, Instagram og Whats App, nægter fortsat at skriver under på EU’s regler for AI, mens Google og Microsoft strækker våben. Det bliver kaldt verdens skrappeste AI-lovgivning, det såkaldte adfærdskodeks, men både Microsoft og Google accepterer nu EU’s retningslinjer. Det skriver Reuters. ”Vi gør det med håbet om, at adfærdskodekset vil […]

Meta-koncernen, der står bag Facebook, Instagram og Whats App, nægter fortsat at skriver under på EU’s regler for AI, mens Google og Microsoft strækker våben.

Det bliver kaldt verdens skrappeste AI-lovgivning, det såkaldte adfærdskodeks, men både Microsoft og Google accepterer nu EU’s retningslinjer. Det skriver Reuters.

”Vi gør det med håbet om, at adfærdskodekset vil fremme europæiske borgeres og virksomheders adgang til sikre og førsteklasses værktøjer med kunstig intelligens, efterhånden som de bliver tilgængelige,” siger Google-koncernens juridiske topchef, Kent Walker.

EU indførte forordningen om AI som det første sted i verden for at sætte faste regler for, hvordan teknologien bruges med henblik på at sikre mod misbrug. Det såkaldt ’frivillige adfærdskodeks’ er udarbejdet af 13 uafhængige eksperter. Det er en del af EU’s AI-forordning, der skal regulere kunstig intelligens uden at bremse innovation.

Meta afviser imidlertid at underskrive – blandt andet fordi de mener, at forordningen giver juridisk uvished. EU får løbende kritik for at bremse udviklingen af innovation, herunder AI, ved at overregulere.

Formål med EU’s AI-forordning:

AI-forordningen skal påvirke hele værdikæden.

Der vil være individuelle regler for specifikke anvendelsesmuligheder og sektorer.

Hensigten er at sikre sikker brug af AI uden at hindre innovation.


Dansk Industris perspektiv på forordningen:

“Det er en fordel at sikre fælles spilleregler og klare retningslinjer baseret på europæiske værdier.  
Det er afgørende, at den endelige tekst af aftalen afspejler en risikobaseret og teknologineutral tilgang. Dette er et nøgleelement for at sikre, at regelsættet også er fleksibelt nok til at imødekomme den hurtige udvikling af AI.
Dertil er det også vigtigt, at implementeringstiden følger med omfanget af kravene. Derfor følger Dansk Industri også fortsat arbejdet tæt for at sikre, at implementeringen sker velafbalanceret og hensigtsmæssig.”

Kilde: Dansk Industri
Sidst opdateret: 5. august 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.