EU giver Apple og Meta milliardbøder

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen foran EU-flaget under præsentationen af budgetforslaget 2028-2034
Ursula von der Leyen har været EU-Kommisionsformand siden 2019. Foto: Shutterstock

EU-Kommissionen giver Apple og Meta bøder på samlet 5,2 milliarder kroner for at bryde reglerne i Digital Markets Act. ”Dagens beslutninger sender et stærkt og klart budskab. Apple og Meta har ikke overholdt Digital Markets Act. De har i strid med reglerne gennemført foranstaltninger, der forstærker og udvikler forbrugernes afhængighed af deres platforme.” Sådan udtaler […]

EU-Kommissionen giver Apple og Meta bøder på samlet 5,2 milliarder kroner for at bryde reglerne i Digital Markets Act.

”Dagens beslutninger sender et stærkt og klart budskab. Apple og Meta har ikke overholdt Digital Markets Act. De har i strid med reglerne gennemført foranstaltninger, der forstærker og udvikler forbrugernes afhængighed af deres platforme.”

Sådan udtaler ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for konkurrence, Teresa Ribera, i en pressemeddelelse om beslutningen om at give Apple og Meta bøder på samlet set 5,2 milliarder kroner.

Apple får en bøde på 3,7 milliarder kroner, da EU-Kommissionen ikke mener, at Apple lever op til EU’s regler om at oplyse forbrugerne, at de kan få tilbud uden for Apples App-store. Dermed begrænses konkurrencen samt forbrugernes mulighed for frit at vælge alternativer.

Meta får en bøde på 1,5 milliarder kroner, da tech-giganten ikke tilbyder en alternativ service, som svarer til den oprindelige service, når forbrugerne siger nej til at dele personlige data. Dét er brud på Digital Markets Act, mener EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen påpeger, at hvis Apple og Meta ikke har retter ind efter 60 dage, kan der komme nye bøder i deres retning.

Både Apple og Meta har dog mulighed for at appellere bøderne på henholdsvis 3,7 og 1,5 milliarder kroner.

Sagerne startede den 25. marts 2024. Ifølge EU-Kommissionen fik tech-giganterne de foreløbige resultater henholdsvis 24. juni og 1. juli sidste år. Bøderne gives, fordi de altså ikke har ændret praksis.

Sidst opdateret: 9. juli 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.