EU-Kommissionen vil øge deres budget til et niveau aldrig set før. Især investeringer i teknologi prioriteres højt. I går præsenterede EU-Kommissionen deres budgetforslag for perioden 2028-2034. Det er EU-Kommissionens ambition, at EU skal være endnu ’større og stærkere’ samt bedre gearet til at klare geopolitiske udfordringer, der ses nu, og som kan komme i fremtiden. […]
EU-Kommissionen vil øge deres budget til et niveau aldrig set før. Især investeringer i teknologi prioriteres højt.
I går præsenterede EU-Kommissionen deres budgetforslag for perioden 2028-2034.
Det er EU-Kommissionens ambition, at EU skal være endnu ’større og stærkere’ samt bedre gearet til at klare geopolitiske udfordringer, der ses nu, og som kan komme i fremtiden.
I dag er EU’s årlige budget på 1384 milliarder kroner, hvilket svarer til i omegnen af 3.400 kroner pr. borger i EU. Hvis budgettet omregnes til procent af medlemslandenes bruttonationalindkomst (BNI), udgør de 1384 milliarder kroner cirka 1,13 procent. EU-Kommissionen foreslår at hæve budgettet til at udgøre 1,15 procent af medlemslandenes BNI i perioden 2028-2034.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler følgende i en pressemeddelelse om budgetforslaget:
”Vores nye langsigtede budget vil bidrage til beskyttelse af de europæiske borgere, styrke Europas sociale model og få vores europæiske industri til at trives bedre. I en tid med geopolitisk ustabilitet vil budgettet give Europa mulighed for at forme sin egen skæbne i overensstemmelse med egne visioner og idealer. Et budget, der støtter fred og velstand og fremmer vores værdier, er det bedste værktøj, vi kan have i disse usikre tider.”
Pengeregn på vej
Forsvaret vil få gavn af det ’større og stærkere’ EU, da deres budget femdobles.
Men også morgendagens teknologier kan ane pengeregn i horisonten. Budgettet til EU’s forskningsprogram ved navn Horizon fordobles. En femdobling af de digitale investeringer femdobles, og investeringer i grønne teknologer seksdobles.
Det er EU-Kommissionens ambition at finde de ekstra midler internt, så medlemslandenes finansministre ikke skal se sig nødsaget til at hoste op det helt store.
Klima- og importafgifter er blandt mulighederne, vurderer EU-Kommissionen – ligeledes en tobaksafgift samt en skrotafgift på elektroniske apparater.
Nybrud
De ekstra økonomiske muskler er ikke nok for EU-Kommissionen. De vil nemlig også ændre måden, hvorpå budgettet skrues sammen.
I dag går omkring en tredjedel af pengene til landbrugsstøtte og en tredjedel til de såkaldte samhørighedsmidler, som er finansiel støtte til EU’s fattigste egne.
Fremadrettet skal alle pengene samlet i én fælles pulje, for derefter at disponeres ud på de relevante politiske ressortområder. Der oprettes desuden også en konkurrenceevnefond.
Modstand
Medlemslandene har små to år til at blive enige om budgettet for 2028-2034, og der skal nok hugges en hæl og klippes en tå, for Tyskland, Finland, Sverige og Holland er forholdsvis skeptiske over for den omfattende stigning af EU’s budgetter.
”En omfattende stigning i EU’s budget er ikke acceptabel i en tid, hvor alle medlemsstater gør en betydelig indsats for at styrke deres nationale budgetter. Vi kan derfor ikke acceptere EU-Kommissionens forslag,” lyder det fra Stefan Kornelius, der er talsmand for den tyske regering, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Flere lande i Syd- og Østeuropa er desuden heller ikke just tilfredse med at skære i landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne.