Den såkaldte AI-forordning fra EU, som rammer danske virksomheder i 2026, har alt for mange uafklarede spørgsmål, mener digitaliseringsminister Caroline Stage (M). Derfor skal den sættes på pause.
“Hvis vi gerne vil give bedre forhold til virksomhederne, bliver vi simpelthen nødt til at vente med at implementere lovgivningen, til vi kan forklare, hvordan den skal implementeres i praksis. Det kan ikke være en risiko, der skal lægges over på virksomhederne,” lyder det fra Caroline Stage (M) i et interview til Børsen.
Årsagen til interviewet er, at hun gerne ser, at EU’s AI-forordning, som har til formål at regulere anvendelsen af AI for virksomheder og privatpersoner, bliver sat på pause. Der er simpelthen for mange uafklarede spørgsmål – blandt andet hvordan virksomhederne skal håndtere den nye lovgivning, mener hun.
En holdning, Dansk Industri også deler.
”Teknologien udvikler sig hele tiden, og denne måde at regulere på er relativt ny, men hammerkompleks. Hvis det skal være virksomt, er det derfor vigtigt, at det ikke skaber tvivl og fører til for meget compliane,” forklarer Andreas Holbak Espersen, der er direktør for Dansk Industri Digital, i Børsens artikel.
Caroline Stage (M) påpeger, at en udskydelse af AI-forordningen med fordel kan vedtages i forlængelse af den digitale pakke, som EU-Kommissionen forventes at vedtage senere på året.
Omfattende AI-forordning
At der stadig er uafklarede spørgsmål i forhold til AI-forordningen er måske ganske forståeligt, da den nemlig er den første af sin slags i verden. Dermed er der ikke nogen praksis at læne sig om. Derudover udvikler AI-området sig også som en steppebrand, hvor nyt i dag er gammelt om et år. AI-forordningen blev vedtaget af EU-Kommissionen i 2023, og der er allerede sket meget på AI-fronten i den mellemliggende tid.
Det er egentlig tiltænkt, at AI-forordningen skal være fuldt udrullet den 2. august 2026 – dog med få undtagelser. Noget af forordningen trådte dog allerede i kraft i februar 2025. Det gælder det højeste risikoniveau – også kaldet ’uacceptabel risiko’. Den del forbyder blandt andet AI-systemer, som kan bruges til at aflæse et menneskes emotionelle tilstand – eksempelvis på arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner.
De sidste dele af AI-forordningen, der omhandler ’høj risiko’, ’begrænset risiko’ samt ’minimal eller ingen risiko’, håber Caroline Stage (M) altså kan udsættes for en stund. Her er det kærkomment, at Danmark har EU-formandskabet, hvorfor hun har større politiske muligheder for at sætte det på dagsordenen – ligesom Torsten Schack Pedersen (V), der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, vil have endnu mere fokus på cybersikkerhed og civilbeskyttelse.