Apples regnskab slår forventningerne, men toldkrigen presser nu for alvor – produktion flyttes måske til Indien

Apple-logo foran toldskilt og containere – illustrerer handelskrigens indflydelse på Apple-produktion.
Toldkrigen kan snart ramme Apple hårdt. Foto: Shutterstock

Apple har i årets første kvartal solgt flere iPhones og computere, end analytikere havde ventet. Men siden omkring 90 procent af Apples produkter produceres i Kina, er nervøsiteten stor, og effekten rammer først for alvor her i andet kvartal.

I årets første kvartal er der solgt iPhones for 46,8 milliarder dollar eller omkring 309 milliarder kroner, mens analytikere havde ventet et salg for 46,17 milliarder dollar. Apples samlede omsætning steg til 95,3 milliarder dollar, hvilket også er bedre end ventet.

”I dag kan Apple rapportere stærke resultater for kvartalet inklusiv tocifret vækst i Services,” siger topchef Tim Cook i en meddelelse i forbindelse med regnskabet.

Apples salg i Kina falder til 16 milliarder dollar, mens analytikerne havde forventet, at det ville lande på 15,9 milliarder dollar, så man er også her lidt over forventningerne. Det skriver Berlingske.

Problemer rammer

Spørgsmålet er, hvor længe det varer.

Selvom Apple altså slår Wall Streets forventninger i første omgang, er det efter alt at dømme først i andet kvartal, at man for alvor vil se konsekvenserne af toldkrigen, og siden starten af året har Apple da også tabt 15 procent af aktiekursen.

Indtil videre har Trumps regering undtaget elektronik fra told, men vi har set en række signaler om, at det kan ændre sig i de kommende uger. Toldsatser i det igangværende kvartal kan koste Apple 900 millioner dollar, ifølge Berlingske.

Apples topchef Tim Cook siger torsdag til Reuters, at Apple gerne vil flytte sin produktion af iPhones til det amerikanske marked til Indien.

Sidst opdateret: 5. maj 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.