Regeringen og Venstre og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om at indføre en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2027. Danske børn under 15 år skal fremover ikke kunne oprette eller tilgå profiler på sociale medier. Det er resultatet af en politisk aftale mellem […]
Regeringen og Venstre og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om at indføre en national aldersgrænse på 15 år for sociale medier. Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juli 2027.
Danske børn under 15 år skal fremover ikke kunne oprette eller tilgå profiler på sociale medier. Det er resultatet af en politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti, som vil indføre en national aldersgrænse for sociale medier.
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund sender mandag lovforslaget i høring. Det forventes fremsat i begyndelsen af 2027 og skal efter planen træde i kraft 1. juli samme år.
Aldersgrænsen er en del af den politiske aftale om digital børnebeskyttelse fra november 2025, hvor der blev afsat 160 mio. kroner til området frem mod 2029.
Platformene tjener penge på danske børn
Ifølge ministeriet er en del af baggrunden, at børn i stigende grad bruger sociale medier, selv om de er under platformenes egne aldersgrænser.
En undersøgelse fra Center for sociale medier, tech og demokrati vurderer, at YouTube, TikTok, Instagram, Facebook og Snapchat tilsammen omsætter for 327 mio. kroner om året i Danmark gennem reklamer målrettet børn og unge mellem 8 og 17 år.
Når børn fylder 10 år, har knap halvdelen allerede en profil på sociale medier. Inden de fylder 13 år, har 94 procent en profil på mindst ét socialt medie, viser tal fra ministeriet.
Samtidig angiver 40 procent af forældrene til børn og unge mellem 1 og 17 år, at de selv eller en medforælder har hjulpet barnet med at oprette en profil eller tilgå et socialt medie, før barnet var gammelt nok.
Skal begrænse adgang til platformenes algoritmer
Med den nye lovgivning vil politikerne blandt andet begrænse børns adgang til de platforme og algoritmer, som ifølge regeringen kan fastholde børn foran skærmen og eksponere dem for skadeligt indhold.
“Vi har længe været to skridt bagud, når det kommer til sociale medier. Med lovforslaget forsøger vi nu at indhente et langt skridt,” siger Christina Egelund i en pressemeddelelse.
Hun peger samtidig på, at flere europæiske lande og USA bevæger sig i retning af strengere regulering af sociale medier.
Aldersgrænsen står ikke alene. Den indgår i en bredere aftale om digital børnebeskyttelse, som blandt andet omfatter undervisning i teknologiforståelse i folkeskolen og initiativer, der skal styrke forældres mulighed for at regulere børns skærmbrug.
69 procent har oplevet noget ubehageligt online
Ifølge ministeriets tal havde 69 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år i 2024 oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online inden for det seneste år.
Venstre understreger samtidig, at en aldersgrænse kun er en del af løsningen.
“En national aldersgrænse kan være med til at understøtte en nødvendig normændring,” siger Venstres digitaliseringsordfører Christoffer Melson.
Det Konservative Folkeparti ønsker desuden en yderligere indsats over for de 13-15-åriges adgang til sociale medier med forældresamtykke.
Det fremgår endnu ikke af pressemeddelelsen, hvordan den konkrete alderskontrol skal gennemføres på tværs af platformene. Det skal lovforslaget og den efterfølgende behandling være med til at fastlægge.