Mediekommentator har to krav til et europæisk socialt medie

Mark Zuckerberg foran skærm med Facebook-app – illustration af sociale medier og censur i Papua Ny Guinea
Facebook blev grundlagt i 2004. Foto: Shutterstock

I en kommentar i Politiken kommer Stine Liv Johansen, der er mediekommentator, med to krav, hvis vi skal slippe ud af de amerikanske techgiganterne jerngreb og skabe et velfungerende europæisk socialt medie.

Vi har tidligere skrevet, at flere og flere danskere fravælger Facebook.

En tendens, som kan få ekstra fart under sig, hvis der er et decideret alternativ. Som det er lige nu, overvejer en del danskere at koble sig fra de amerikanske techgiganter som Facebook og Instagram, men der er bare ikke et brugbart alternativ.

For de flestes vedkommende er en stor del af deres sociale liv koblet op via de sociale medier, da det er dér, der holdes styr på arrangementer og aftaler i kalenderen. Det er dér, meget af den interne- og eksterne kommunikation relateret til ens fritidsaktiviteter foregår. Og det er dér, at man kan følge med i venner og bekendtes liv.

Det er også tilfældet for mediekommentator i Politiken Stine Liv Johansen. Udover sit virke som skribent, er hun lektor, ph.d. ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Medierådet for Børn og Unge.

I en nyligt publiceret kommentar i Politiken kommer hun med to krav til et europæisk alternativ til de sociale medier tværs over atlanten.

Kravene

Det første krav spiller meget på det visuelle element. Hun påpeger nemlig, at det skal være et lækkert, visuelt alternativt, som samtidig kan bruges af alle generationer.

”For det første skal en alternativ platform reelt føles som et alternativ. Den skal være lækker, den præsentere os for relevant indhold, og den skal have en ekstremt lav tærskel, når det kommer til brugervenlighed,” skriver hun.

Det andet krav er mere funderet på etiske retningslinjer. En del danskere vil nemlig gerne væk fra Facebook og Instagram, da de vil sikre sig, at deres data ikke misbruges. Noget, et europæisk alternativ skal have for øje.

”For det andet skal en alternativ platform reelt være et alternativ. Det vil sige, at den skal være bygget på etisk forsvarlige principper i forhold til privatliv, beskyttelse af mindreårige, dataindsamling, kommercielle interesser, sikkerhed og så videre,” skriver Stine Liv Johansen blandt andet.

Politisk prioritering

Mediekommentatoren skriver desuden, at hvis man vil i mål med at skabe et europæisk alternativ, der er værd at bruge, kræver det politisk prioritering – både fra danske og europæiske politikere.

Et alternativ kræver store investeringer – både fra det offentlige og private – men først og fremmest gælder det om at lave reelle undersøgelser af, hvordan kagen skal skæres i forhold til udvikling og finansiering af et alternativ.

Hun slutter sin mediekommentar af med at understrege, at behovet for reelle løsninger – og ikke blot symbolske af slagsen – er stort. Der er nemlig lang vej til et etisk funderet alternativ.

Sidst opdateret: 2. april 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.