CEO forlader X

Linda Yaccarino, tidligere CEO for X, ved siden af virksomhedens logo.
Linda Yaccarino er født 21. december 1963. Foto: Shutterstock

Efter to år som CEO forlader Linda Yaccarino nu posten. Årsagen er uvis.  Elons Musk’s sociale medie X skal have ny CEO. Det står klart, da Linda Yaccarino har offentliggjort, at hun stopper – endda i et opslag på X. I opslaget lægger hun stor vægt på at rose hele X-teamet, og den forretningsmæssige turn […]

Efter to år som CEO forlader Linda Yaccarino nu posten. Årsagen er uvis. 

Elons Musk’s sociale medie X skal have ny CEO. Det står klart, da Linda Yaccarino har offentliggjort, at hun stopper – endda i et opslag på X.

I opslaget lægger hun stor vægt på at rose hele X-teamet, og den forretningsmæssige turn around, de i fællesskab har foretaget. Fremtiden bliver dog uden hende.

”Men det bedste er i vente, da X begynder et nyt kapitel med @xai,” skriver Linda Yaccarino blandt andet. 

Linda Yaccarino forlader X midt i en tumultarisk periode. I marts overtog det sociale medie nemlig Elon Musk’s xAI, hvis chatbot Grok for nylig er kommet med en række antisemitiske og stødende opslag på netop X

Det fremgår ikke, hvorfor Linda Yaccarino stopper, men ifølge Mike Proulx fra research- og rådgivningsfirmaet Forrester, var hun fejlcastet fra starten af. 

”Hendes baggrund og aktuelle autoritet positionerede hende mere som virksomhedens CMO end CEO. Virkeligheden er, at Elon er – og vil altid være – chefen for X. Det eneste, der overrasker mig i forhold til Linda Yaccarinos opsigelse er, at den ikke kom tidligere,” forklarer han til BBC

Mike Proulx har måske en pointe i forhold til fejlcastingen. Linda Yaccarino blev nemlig hentet til X, der dengang hed Twitter, for at fikse det dårlige forhold til annoncørerne. Elon Musk gaflede hende hos NBCUniversal, hvor hun netop var ansvarlig for annoncearbejdet. 

Sidst opdateret: 10. juli 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.