Kina tilbyder statsbetalte rejser til amerikanske influencere

Ung influencer med smartphone på rejse som led i Kina-kampagne
Influencere fra USA kan komme på statsbetalte rejse til Kina, hvis de leverer indhold til sociale medier. Foto: Shutterstock

Kina tilbyder ti dages statsbetalte rejser til amerikanske influencere i håb om styrket nation branding. Ifølge en artikel i Politiken prøver Kommunistpartiet at lokke unge, amerikanske influencere med over 300.000 følgere med en statsbetalt rejse til Kina – hvis de vel og mærke har mod på at fortælle ´den rigtige historie´ om landet. Kravene til […]

Kina tilbyder ti dages statsbetalte rejser til amerikanske influencere i håb om styrket nation branding.

Ifølge en artikel i Politiken prøver Kommunistpartiet at lokke unge, amerikanske influencere med over 300.000 følgere med en statsbetalt rejse til Kina – hvis de vel og mærke har mod på at fortælle ´den rigtige historie´ om landet.

Kravene til influencere er, at de, udover at have mindst 300.000 følgere, skal være under 35 år, ’elske kinesisk kultur’ og ikke have ’en historik med dårlig opførsel’.

Hvis dét er tilfældet, kan de derimod se frem til tai-chi-undervisning, besøg på den Dem Kinesiske Mur, rundvisning hos elbilfirmaet BYD samt andre oplevelser. Influencerne skal til gengæld lave indhold til sociale medier som TikTok, Instagram, YouTube og X, som alle er forbudt i Kina, fra der rejse rundt i landet.

Med andre ord, nation branding ved hjælp af amerikanske influencere.

”Jeg ser det som en direkte reaktion på Trump-administrationen, hvor sociale medier er alfa og omega. Kina bruger de værktøjer, som gennemsyrer amerikansk politik, og de bruger sociale medier til at nå amerikanske vælgere, som ikke normalt interesserer sig for politik. Der er en form for markedsføring, som kan have lang levetid og virke mere autentisk – hvis det ellers gøres ordentligt,” lyder det fra Crystal Abidin i Politikens artikel.

Hun er professor og forsker i internetstudier og sociale medier på Curtin University i Australien.

Bliver de amerikanske influencere til talerør?

I Politikens artikel har de også interviewet Fergus Ryan, som er senioranalytiker for den australske tænketank Aspi, og som blandt andet undersøger Kinas brug af influencere.

Han påpeger, at influencerne risikerer at blive til et decideret talerør for Kommunistpartiets propaganda, når de leverer indhold til de sociale medier. De bliver nemlig præsenteret for én facade, men bagved foregår der censur, undertrykkelse og overvågning, som de måske ikke helt forstår, påpeger Fergus Ryan.

Kommunistpartiets brug af amerikanske influencere skal ses i lyset af, at de betragtes som mere pålidelige, ukritiske og effektive end klassiske journalister, der ofte skriver lidt mere negative og kritiske historier. Kommunistpartiet vil gerne have fokus på de oversete historier – eksempelvis de teknologiske fremskridt i lander, lyder det fra senioranalytikeren.

Sidst opdateret: 11. august 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.