Rejsearrangørsfirmaet Sunweb har lokaliseret de otte oftest stillede spørgsmål til influencere, som er på ferie. Når en kendt dansk influencer er på ferie og poster et billede – eksempelvis fra liggestolen ved polen med en forfriskende drink i hånden og en vidunderlig havudsigt i baggrunden, vækker det stor interesse hos følgerne på de sociale medier. […]
Rejsearrangørsfirmaet Sunweb har lokaliseret de otte oftest stillede spørgsmål til influencere, som er på ferie.
Når en kendt dansk influencer er på ferie og poster et billede – eksempelvis fra liggestolen ved polen med en forfriskende drink i hånden og en vidunderlig havudsigt i baggrunden, vækker det stor interesse hos følgerne på de sociale medier.
Følgerne reagerer dog ikke kun med hjerter og ild-emojis. Nej, der er også tonsvis af spørgsmål, kan Jan Lockhart, der er nordisk chef for Sunweb, fortælle i en pressemeddelse.
”Vi samarbejder løbende med kendte, danske influencere som Irina Olsen, Mascha Vang og Annemette Voss om at markedsføre vores rejser. Gennem deres oplevelser og dialoger med følgerne ser vi et tydeligt mønster i, hvilke spørgsmål de får flest af, når de er på ferie.”
Her kommer de otte typiske hovedspørgsmå baseret på Sunwebs erfaringer. Det er værd at nævne, at de er oplistet i tilfældig rækkefølge.
Hvilken type værelse har du?
Følgerne vil gerne mærke atmosfæren og forstå indretningen for at kunne se for sig, om hotellet ville være oplagt til deres egen ferie.
Kan du lave en værelsesrundvisning? Er der et separat soveværelse til børnene? Hvordan ser badeværelset ud? Er I på den stille side af hotellet, eller har I udsigt til poolen?
Er indkvarteringen børnevenlig?
Følgerne opfatter ofte influenceren som en pålidelig kilde til inspiration, og det gælder i høj grad influencere, der rejser med børn. Hvis influenceren og børnene er glade, vil følgerne være tilbøjelige til at vælge samme type ferie.
Er der rutsjebaner? Er der et børnebassin? Kan du læse en bog, mens børnene hygger sig? Er der børnemenuer? Er det meget skygge? Er trapperne sikre?
Hvordan er maden?
En ferie handler ikke kun om sol og hygge, men i høj grad også om lækker mad. Influencere tilbyder ofte et kig bag kulisserne, og det skaber troværdighed og transparens, som kan være svær at få på andre måder.
Er buffeten varieret og frisk på hotellet? Er der muligheder for vegetarer, veganere eller folk med allergi? Og hvad med hygiejnen?
Er der rent?
For mange rejsende er ordentlig rengøring og hygiejne vigtigt for en afslappende ferie. Derfor har følgerne også spørgsmål til dét.
Er værelset rent og pænt ved ankomst? Bliver der gjort ordentligt rent hver dag? Hvad med fællesområderne, er der lækkert?
Hvad er forholdet mellem pris og kvalitet?
En ferie er en af årets største udgifter for mange mennesker, så følgerne vil vide, hvordan pris og kvalitet hænger sammen.
Får man valuta for pengene? Hvad er forholdet mellem pris og kvalitet? Får man ekstra ting som gratis liggestole på stranden? Og er der nogle smarte tips til at booke med rabat eller arrangere ekstra ting via rejsearrangøren?
Hvordan er hotellets beliggenhed?
Hotellets beliggenhed er afgørende for ferieoplevelsen. Man kan bo på et smukt resort, men hvis man skal gå langt for at komme til stranden hver dag, eller ender man midt i et støjende natteliv, forringer det oplevelsen. Derfor vil følgerne gerne vide detaljer om hotellets beliggenhed.
Er stranden inden for gåafstand? Hvor lang tid tager transporten efter ankomst? Og kan du nemt besøge en charmerende landsby, eller bliver du nødt til at leje en bil?
Er destinationen sikker?
Sikkerhed er meget vigtig for mange feriegæster – især familier med små børn eller dem, der rejser alene. Følgere vil gerne vide en masse om sikkerheden ved rejsedestinationen.
Føles det trygt at gå en tur om aftenen? Kan man gå til et marked eller en restaurant uden bekymringer?
Er der spændende ting at se og gøre i nærheden?
Et lækkert hotel er dejligt, men de fleste rejsende vil også gerne opleve omgivelserne og lokalmiljøet. Følgere er derfor nysgerrige på sjove udflugter, skjulte perler, gode restauranter og unikke aktiviteter i nærheden. Influencere fungerer på den måde også som digitale rejseguider: De inspirerer ikke kun, men hjælper også deres følgere med at planlægge den næste ferie.