Public service-medie har hul igennem til lytterne

Barn med høretelefoner og retro-radio – symbol på lydunivers for børn.
Huligennem gik i luften for første gang den 25. november 2024. Foto: Shutterstock

Huligennem, der er Danmarks nye public service-lydunivers til børn, har nået 73 procent af dét mål, de satte sig ved deres lancering i slutningen af november 2024.

34.000 downloads inden for 18 måneder.

Dét var målsætningen for Huligennem. En målsætning, de satte for mindre et halvt år siden , og de allerede godt på vej til at indfri den.

I en pressemeddelelse fremgår det nemlig, at de har rundet 500.000 afspilninger, og at deres app er downloadet lige godt og vel 25.000 gange.

Med andre ord, de er 73 procent i mål.

Huligennems ansvarshavende chefredaktør Christina Marcher Lundegaard er ret overrasket over de flotte tal.

“Det er tydeligt, at der er et stort behov for lydindhold, som er skabt på børns præmisser – og det er præcis det, vi arbejder med hver dag. Vi har store ambitioner, men det her overgår faktisk vores forventninger,” siger hun.

Huligennem, der er ejet af Aller Media, leverer både podcasts og liveradio specifikt målrettet børn. Det er deres ambition at underholde – samtidig med at de skaber indhold med ro, læring og nærvær.

Michael Aller, der er CEO i Aller Media, har kun rosende ord om Huligennem-redaktionens arbejde.

”At opnå så stærke resultater så tidligt vidner om kvalitet og et dybt kendskab til målgruppen. Samtidig er det glædeligt, at der gives støtte til mediemæssig innovation og mangfoldighed – det gør det muligt at udvikle nye idéer og tilbud, som Huligennem er et stærkt eksempel på,” siger han.

 Fakta om Huligennem
– Public service-lydunivers for børn i målgruppen 3-13 år.
– Finansieret af offentlige midler frem til december 2026.
– Publicerer 20 timers nyproduceret lyd om ugen – 10 timer som liveradio og 10 timer som podcast.
– Radioprogrammerne sendes alle hverdagsmorgener mellem 6:30-8:00 samt fredag eftermiddag mellem 15:30-18:00.
– Producerer indhold inden for disse kategorier: Underholdning, Viden, Musik, Kultur, Samfund, Drama, Ro og Nærvær samt Nyheder.
 
Kilde: Dererhuligennem.dk
Sidst opdateret: 20. maj 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.