Fodboldsite vil konkurrere med Bold.dk via dansk fokus

Danske fans til VM i Rusland 2018. Billedet er fra Samara, hvor landsholdet spillede 1-1 med Australien. Foto: Shutterstock

Det er Danmark og kun Danmark, det handler om for det nye site, der nu er online. Folkene bag har store planer om ekspansion. De vipper næppe Bold.dk af pinden som en markedsleder lige foreløbig, men de kan måske gøre det bedre og tage markedsandele på nationalt plan. Fodboldidanmark.dk er nemlig skabt med ét formål: […]

Det er Danmark og kun Danmark, det handler om for det nye site, der nu er online. Folkene bag har store planer om ekspansion.

De vipper næppe Bold.dk af pinden som en markedsleder lige foreløbig, men de kan måske gøre det bedre og tage markedsandele på nationalt plan.

Fodboldidanmark.dk er nemlig skabt med ét formål: At gøre det nemt at finde relevant og opdateret information om dansk fodbold. Platformen er bygget til fans, fodboldinteresserede og statistiknørder, der ønsker et bedre overblik. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Man skal altså kunne læse om populære spillere som Andreas Cornelius eller Thomas Delaney – men også om mindre profiler fra divisionerne.

Nørder ned i dansk fodbold

Det nye site vil således samle info fra Superligaen, 1. division, 2. division og 3. division – med et stærkt fokus på statistik, resultater og spillerdatabaser samt med dybdegående artikler.

Sitet vil også løbende blive udbygget med nyheder, analyser og indhold, der sætter tal og kampe i perspektiv. Man vil kunne læse baggrundsartikler, statistiske nedslag og små historier om spillere og klubber – også dem, der ikke nødvendigvis fylder på de store medier. Det handler om at dække hele bredden af dansk divisionsfodbold – og gøre det med respekt for detaljen og kærlighed til spillet, lyder det.

Bygget til at vokse

Bag siden står fodboldinteresserede udviklere og skribenter, der har savnet en dansk side med overblik og dybde. Ikke nødvendigvis breaking news eller clickbait – men bred data og viden.

”Det skal være nemt at finde ud af, hvem der spiller næste runde i 2. division. Samtidig vil vi gerne løfte nogle af de spillere og klubber frem, som ikke altid får opmærksomheden – men som fortjener det. Siden er bygget til at vokse i takt med, at interessen for dansk divisionsfodbold forhåbentlig gør det samme,” lyder det i en udtalelse i pressemeddelelsen.

Sidst opdateret: 9. juli 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.