Dansk startup opkøbes af international koncern

Hairlusts stiftere Rasmus Serup og Sofie Jalk Tidemand foran virksomhedens logo i forbindelse med opkøbet af TOCG.
De to co-founders af Hairlust er Rasmus Serup (tv.) og Sofie Jalk Tidemand (th.). Foto: Hairlust. Illustration: Gustav Hansson.

The Organic Consumer Group (TOCG, red.) opkøber den danske startup Hairlust. Rasmus Serup og Sofie Jalk Tidemand grundlagde Hairlust i 2017. En virksomhed, som producerer og sælger hårpleje af høj kvalitet med et økologisk og bæredygtigt snit. Noget, der har vakt genklang og interesse hos TOCG, som har købt 100 procenter af anparterne i Hairlust. […]

The Organic Consumer Group (TOCG, red.) opkøber den danske startup Hairlust.

Rasmus Serup og Sofie Jalk Tidemand grundlagde Hairlust i 2017. En virksomhed, som producerer og sælger hårpleje af høj kvalitet med et økologisk og bæredygtigt snit. Noget, der har vakt genklang og interesse hos TOCG, som har købt 100 procenter af anparterne i Hairlust. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Om opkøbet har co-founder og CEO, Rasmus Serup, følgende at sige:

“Vi er utrolig begejstrede for at blive en del af TOCG og stolte af at indgå i en gruppe af stærke internationale brands, som deler vores passion for naturlig og bæredygtig skønhed. Med TOCG i ryggen får vi adgang til nye ressourcer, viden og netværk, der vil hjælpe Hairlust med at blomstre til sit fulde potentiale. Vi ser TOCG som det perfekte match til at hjælpe os med at løfte Hairlust til næste niveau sammen.”

Ambitiøs vækststrategi

I forbindelse med opkøbet forbliver både ledelse og medarbejdere i Hairlust i deres nuværende roller, og virksomheden vil fortsætte dets virke i Danmark, hvor produkterne kan købes i Matas, Magasin, Salling og på Hairlusts hjemmeside.

Startuppen fra 2017 er desuden også til stede på en lang række europæiske markeder – eksempelvis det svenske, norske, finske, tyske, franske og hollandske.

TOCG, som har ambitioner om at blive en ledende aktør inden for naturlig skønhed i Europa, ser da også opkøbet af Hairlust som et vigtigt led i deres ambitiøse vækstrejse.

“Dette opkøb markerer endnu en vigtig milepæl i vores ambitiøse vækststrategi. Vi byder varmt velkommen til Hairlust-teamet i TOCG og ser frem til at arbejde tæt sammen om at skalere brandet og udvide dets internationale vækst. Med dette skridt vil TOCG’s omsætning overstige 60 millioner euro hvilket bringer os tættere på vores mål om at blive en ledende aktør inden for naturlig skønhed i Europa,” lyder det fra An Driessens, der er CEO hos TOCG.

Sidst opdateret: 23. september 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.