Ny CEO til Caolín: Caroline Fleming flytter til Dubai  

Caroline Fleming foran ørkenen i Dubai, symboliserer hendes flytning og nye kapitel væk fra Caolín.
Caroline Fleming drager på forretningseventyr i Dubai. Foto: Kenneth Skoubølling/Viaplay Group/Pressefoto & Shutterstock. Illustration: Gustav Hansson.

Wellness-startuppen Caolín skal have ny CEO, eftersom den nuværende af slagsen, Caroline Fleming, flytter til Dubai. Caroline Fleming, der er co-founder og nuværende CEO i den danske Wellness-startup Caolín, rykker teltpælene op og flytter til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater fra december 2025 af, fremgår det af en pressemeddelelse.   Flytningen betyder, at Caroline […]

Wellness-startuppen Caolín skal have ny CEO, eftersom den nuværende af slagsen, Caroline Fleming, flytter til Dubai.

Caroline Fleming, der er co-founder og nuværende CEO i den danske Wellness-startup Caolín, rykker teltpælene op og flytter til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater fra december 2025 af, fremgår det af en pressemeddelelse.  

Flytningen betyder, at Caroline Fleming udtræder alle direktions- og bestyrelsesposter, men forbliver aktionær i Caolín. Af pressemeddelsen fremgår det desuden, at det er planen, at Caroline Fleming skal videreudvikle viften af aktiviteter fra Dubai. Nærmere detaljer præciseres ikke.

Valget af den nye CEO er dog på plads. Det bliver Per Ulrik Andersen, som fremadrettet kan sætte sig i direktørstolen hos Caolín. Et valg, som Caroline Fleming er ganske tilfreds med.

”Nu er det tid til at lade gode kræfter tage over herhjemme, mens jeg bruger mit fokus på udviklingen af et nyt koncept. Derfor er jeg rigtig glad for, at Per Ulrik har sagt ja til at tage over som direktør. Per Ulrik er enormt dygtig, og jeg er overbevist om, at hans erfaring kan bidrage til at indfri det store potentiale, klinikken har,” udtaler hun i pressemeddelsen.

Skal indfri potentialet

Selvom Welness-startuppen, der i andre folkemunde kaldes en skønhedsklink, har knap et år på bagen, sker der altså nu et skift på CEO-posten. Per Ulrik Andersen er dog ikke helt ukendt med Caolín, som Caroline Fleming og Frederik Kølle stiftede sidste år.

Per Ulrik Andersen er nemlig allerede aktionær og en del af bestyrelsen i Caolín. Derudover kommer han med erfaring fra modebrandet Samsøe Samsøe, smykkevirksomheden Julie Sandlau og restautionskæden Kcal, hvorfor tanken med hans ansættelse er, at lige præcis han kan indfri Caolíns potentiale.

Hovedpersonen selv glæder sig da også til at overtage ansvaret.

”Caolín er et helt unikt sted, og vi er først lige begyndt. Caroline har været en bærende kraft i skabelsen og opbygningen af klinikken, og derfor glæder jeg mig også til at se hende udfolde netop de kompetencer i udlandet. Vi har et stærkt fundament, som vi nu bygger en spændende udvikling ovenpå. Derfor ser jeg også meget frem til at få lov til at stå i spidsen for Caolín,” siger Per Ulrik Andersen.

Læs mere her

Sidst opdateret: 8. januar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.