Danskerne elsker sundhedsapps

Sundhedsapps på smartphone – danskerne bruger i stigende grad digitale løsninger til at tracke sundhed og velvære
Apps spiller en stor rolle i vores liv. Foto: Shutterstock

En ny undersøgelse fra techvirksomheden Framma viser, at danskerne bruger sundhedsapps i stor stil.

Vi elsker at tracke vores sundhed via sundhedsapps.

Sundhedsapps på mobilen kan følge alt lige fra vores søvnkvalitet, bevægelse i løbet af dagen, kostvaner til vores generelle kropstilstand. Noget, der altså appellerer til danskene.

Ifølge rapporten Mobile App Trends Report 2025, som Framma står bag, har 71 procent af danskerne tillid til deres sundhedsapps, og 44 procent regner med at bruge en sundhedsapp inden for det næste år.

Kristian Friis, der er direktør i Framma Danmark, udtaler følgende i en pressemeddelelse om tallene.

“Det placerer Danmark blandt de førende lande globalt, når det gælder brugen af digitale sundhedsløsninger. Teknologien – især med AI – åbner nye muligheder for at forebygge, håndtere egen sygdom og bryde med tabuer om helbred.”

Potentiale til mere

Mobile App Trends Report 2025 viser desuden, at på sigt har sundhedsapps potentiale til at række længere ind i vores sundhed end ’blot’ motion og vægtkontrol.

Teknologien er nemlig ved at nærme sig et niveau, hvor helbredstilstande kan overvåges – og endda i visse tilfælde håndteres digitalt.

“Mobilens sundhedsteknologi er ikke længere kun for de raske. Vi ser i stigende grad, at apps bruges som et værktøj til at håndtere komplekse sygdomme som hjerteproblemer og inkontinens,” forklarer Kristian Friis.

At vi langsomt er ved at bevæge os over i en proaktiv sundhedsstyring hjulpet på vej af apps og AI, øger behovet for digital sikkerhed og GDPR-rettigheder.

For at hjælpe danskerne på vej oprettede Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2024 Nævnet for Sundhedsapps, som vurderer og anbefaler relevante apps til borgere og sundhedsprofessionelle.  

Sidst opdateret: 27. maj 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.