Dataetisk Råd har afgivet høringssvar til lovforslaget, der skal give politiet adgang til at anvende genetisk slægtsforskning i efterforskningen af alvorlig kriminalitet.
Et lovforslag, der forventes at træde i kraft 1. juli 2025, skal give politiet mulighed for at benytte sig af genetisk slægtsforskning i efterforskningen af alvorlig kriminalitet, møder nu modstand.
I en pressemeddelelse fra Dataetisk Råd fremgår det nemlig, at de har afgivet et høringssvar til lovforslaget.
Dataetisk Råd anerkender, at metoden kan bidrage til opklaring af alvorlige forbrydelser, da politiet kan tilgå internationale DNA-databaser for at identificere slægtninge til en ukendt gerningsmand. De mener dog ikke, at den avancerede teknologi tager højde for retten til privatliv og selvbestemmelse.
”Når man giver samtykke til at bruge sin DNA til slægtsforskning, giver man ikke nødvendigvis samtykke til politimæssig brug. Det principielle i, at én persons valg kan få konsekvenser for hele slægten, bør indgå i den samlede vurdering,” udtaler Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.
Inspiration fra udlandet
Da lovforslaget blev introduceret, skete det med udgangspunkt i positive erfaringer fra udlandet – blandt andet USA og Sverige.
Det blev påpeget, at metoden kun skulle anvendes i sager, hvor den samfundsmæssige interesse ved at inkludere oplysninger fra en ekstern slægtsforskningsdatabase ville overstige hensynet til privatlivets fred.
Et lovforslag, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) kunne se en række fordele i.
”Med dette lovforslag tager vi nu næste skridt med klare rammer for politiets brug af eksterne slægtsforskningsdatabaser som led i efterforskningen af blandt andet terror, voldtægt og drab, så endnu flere, der står bag alvorlige forbrydelser, kan blive draget til ansvar,” lød det blandt andet fra justitsministeren.
Videre behandling, tak
Dataetisk Råd mener, at der i lovforslagets nuværende forfatning ikke i tilstrækkelig grad er redegjort konkret, hvor ofte metoden forventes anvendt, og hvor effektiv den forventes at være i en dansk kontekst.
De mener desuden, at der også mangler en vurdering af de retssikkerhedsmæssige implikationer ved, at uskyldige borgere potentielt set kan blive involveret i politiets efterforskning grundet genetiske ligheder.
Dataetisk Råd kan derfor hverken støtte eller afvise lovforslaget, som det ser ud lige nu. De anbefaler, at de ovenstående forhold afdækkes og inddrages i den videre behandling af lovforslaget.
