I samråd med en række eksperter har 24Victoria forsøgt at finde frem til de ti mest indflydelsesrige personer i det danske økosystem. Hvad gør en person indflydelsesrig? Kan man måle indflydelse, og hvordan gør man det i givet fald? Hvem er de meste indflydelsesrige personer i det danske økosystem? Dét er nogle, af de spørgsmål, […]
I samråd med en række eksperter har 24Victoria forsøgt at finde frem til de ti mest indflydelsesrige personer i det danske økosystem.
Hvad gør en person indflydelsesrig?
Kan man måle indflydelse, og hvordan gør man det i givet fald?
Hvem er de meste indflydelsesrige personer i det danske økosystem?
Dét er nogle, af de spørgsmål, som danner grundlag for denne liste. I samråd med ti eksperter fra det danske økosystem, herunder venture kapitalister, akademikere, politikere og senior konsulenter, har vi forsøgt at finde frem til de ti mest indflydelsesrige personer.
Vi er klar over, at der er tale om en subjektiv vurdering, men vi har prøvet at kvalificere vurderingen ud fra følgende kriterier:
Stilling og erhvervserfaring.
Formel polisk magt.
Antal virksomheder involveret i som investor, iværksætter og lignende.
Succes på virksomheder involveret i som investor, iværksætter og lignende.
Impact og synlighed i økosystemet.
Deltagelse i den offentlige debat.
De ti mest indflydelsesrige personer i det danske økosystem er:
Margrethe Vestager
Forhenværende konkurrencekommissær og ledende næstformand af EU-Kommissionen samt tidligere økonomi- og indenrigsminister og politisk leder for Det Radikale Venstre. Hun er i dag bestyrelsesleder hos Danmarks Tekniske Universitet.
”Det er jeg meget glad for og ydmyg over for – det er virkelig mange stærke profiler, som bidrager til dette vigtige område.”
Tommy Ahlers
Iværksætter og investor samt tidligere uddannelses- og forskningsminister samt medlem af Folketinget for Venstre. I dag bestrider han desuden også en række bestyrelsesposter – blandt andet hos Metroselskabet og Concito.
24Victoria har kontaktet Tommy Ahlers med henblik på en kommentar, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Jesper Buch
Iværksætter og investor. Derudover er han bestyrelsesmedlem hos EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, red.) og Niels Brock samt ambassadør for Audi Danmark.
”Tusinde tak for anerkendelsen og for at sætte fokus på startup-miljøet. Det er naturligvis en stor ære at blive fremhævet. For mig handler indflydelse først og fremmest om at inspirere andre til at turde tage springet – og om at bidrage til et miljø, hvor næste generation af iværksættere kan lykkes endnu bedre, end vi selv gjorde.”
Jeppe Rindom
Er i dag co-founder og CEO i Pleo, men han har også tidligere startet andre virksomheder – blandt andet YWC Sports.
24Victoria har kontaktet Jeppe Rindom med henblik på en kommentar, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Mette Lykke
Er i dag CEO i Too Good To Go, men hun var med til at stifte Endomondo, hvor hun også fungerede som CEO. Hun har desuden også været bestyrelsesmedlem hos Gyldendal.
24Victoria har kontaktet Mette Lykke med henblik på en kommentar, men hun er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Steffen Frølund
Investor og partner hos Likeminded. Er også medlem af Folketinget for Liberal Alliance.
“Det er altid skønt med udnævnelser. Det er jeg stolt af. Jeg var dog intet nået, hvis ikke det var for en masse andre dygtige – nuværende og tidligere – kollegaer og samarbejdspartnere. Jeg prøver at bruge mit mandat i folketinget det bedste jeg kan i forhold til at forbedre vilkårene for startups. Der er meget at gøre endnu.”
Martin Thorborg
Iværksætter og investor. Han har blandt andet stiftet Visma Dinero, hvor han også fungerer som CEO. Herudover har han en række bestyrelsesposter.
”Jeg er meget stolt over at komme på en liste med så flotte kandidater. Jeg elsker iværksættere og forsøger hver dag at gøre det lettere for dem at drive forretning. Iværksætteri er super vigtigt for Danmark, og derfor noget vi alle bør støtte.”
Morten Strunge
Investor og bestyrelsesmedlem hos adskillige virksomheder. Har desuden også selv stiftet Podimo, hvor han fungerer som CEO.
24Victoria har kontaktet Morten Strunge med henblik på en kommentar, men grundet travlhed har det ikke været muligt at udfærdige en.
Christian Arnstedt
Har tidligere arbejdet hos McKinsey & Company, men er i dag founder og CEO i Blazer Capital. Er desuden også ambassadør for Dansk Røde Kors.
24Victoria har kontaktet Christian Arnstedt med henblik på en kommentar, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Avnit Singh
CEO i TechBBQ og er med i en række fora og rådgivende udvalg om iværksætteri og kapital. Avnit tidligere iværksætter og har en fortid i Deloitte.
“Det er en stor ære at være på listen over de mest indflydelsesrige personer i det danske startup-økosystem. Jeg håber, at listen også giver plads til de mange iværksættere og teams, der hver dag skubber grænserne. Det danske startupmiljø står foran en spændende udvikling, og jeg ser frem til fortsat at være en aktiv del af den rejse.”