24Victoria har taget en snak med Thomas Ebdrup, der er head of projects hos TechBBQ. Samtalen spænder lige fra udfordringer i dansk iværksætteri til betydningen af en åben kultur i de store virksomheder.
Hvis der findes en mand, som kender det danske økosystem og dansk iværksætterpolitik, må det være Thomas Ebdrup. Han brænder for innovation og iværksætteri, og i næsten tyve år har han arbejdet med at forbedre rammevilkårene for iværksættere.
24Victoria har dermed set det som en oplagt mulighed for at få lidt perspektiver på, hvordan det går med iværksætteriet i Danmark.
Hvordan står det til med iværksætteriet i Danmark?
”Europa har et problem med konkurrenceevnen i forhold til USA og Kina. Det er dybt alvorligt, og der er kun én løsning på det, og det er innovation og iværksætteri. Det er blevet tydeligt for alle med Draghi-rapporten. “
Hvorfor er innovation og iværksætteri den eneste løsning?
”I dag konkurrerer virksomheder på et globalt marked om at være innovative. Prisen spiller derimod ikke den store rolle længere. Apple konkurrerer for eksempel ikke om at lave den billigste iPhone, men på at udvikle en telefon, der er så god, at vi betaler 10.000 kr. for den nyeste model.
Iværksættere er den vigtigste kilde til innovation i samfundet, når man måler på de forskellige kilder til innovation. Iværksætteraktiviteten er især afgørende for samfundets vækst i perioder, hvor der sker store forandringer. For virksomhederne er det en stor udfordring at omstille sig fra en international industriøkonomi til en global vidensøkonomi. Især i gamle veldrevne virksomheder kan det være svært at gennemføre store forandringer på kort tid. Her er det tit nemmere for helt nye virksomheder at introducere nye teknologier og forretningsmodeller baseret på ny teknologi.
Der er en årsag til, at det for eksempel var Tesla, som brændte igennem med elbiler – og ikke de veletablerede bilproducenter. Det samme gør sig gældende med vedvarende energi. Det var jo heller ikke de store olieselskaber, som kastede sig over vindmøller eller solceller.
Det er bare sværere for store virksomheder, der har gjort tingene på bestemte måder i årtier, at komme med nye, innovative løsninger på samfundsforandringerne, hvis man sammenligner med små startups. I de sidste 200 år er det de nye virksomheder, som er kommet med banebrydende nye løsninger, når der er kommet en helt ny teknologi.
Her er amerikanerne suveræne. Når der er kommet en ny teknologi de sidste 200 år, er otte af de førende ti virksomheder amerikanske. Se for eksempel på den digitale teknologi – Microsoft, Apple, Google, Amazon med videre er alle amerikanske.”
Du har arbejdet en del år i miljøet – hvordan går det så med det danske iværksætteri sammenlignet med for fem eller ti år siden?
”Det er et godt spørgsmål, og det korte svar er, at det er der ingen, som ved. Der er ingen, som ved, om vi stadig er en succes, eller om Danmark begynder at sakke bagud. Det er et kæmpe problem.”
Hvordan kan det være, at der ikke er nogle, som ved det?
”Der er ikke nogen, som laver internationale benchmark-analyser af det danske økosystem længere. Da jeg arbejdede i Erhvervsministeriets forsknings- og analyseenhed (FORA, red.), analyserede vi konstant, hvordan det stod til med iværksætteriet i Danmark. Men også hvordan de danske rammevilkår udviklede sig sammenlignet med udlandet – for eksempel i forhold til skattelovgivningen og kapital. Dét arbejde er lukket.
Er vi så gode eller dårlige? Det ved jeg ikke. Der er ting, som trækker i forskellige retninger.
Novo Nordisk Fonden har gjort en stor forskel inden for life science og biotech. DTU har også rykket sig gevaldigt, og det er imponerende, hvad de gør for iværksætteriet i hovedstadsregionen. Og der kommer flere danske unicorns sammenlignet med for 15-20 år siden.
Omvendt er antallet af nystartede virksomheder faldet ret markant. Og vi har stadig ikke et venturemarked, hvor særlig mange danske iværksættere kan hente kapital efter serie B, så mange må stadig tage til USA. Og det er svært at få øje på fremtidens grønne, globale vindervirksomheder i Danmark.
Går det godt i Danmark? Dét er der ikke rigtig nogle, som kan svare på. Det er et kæmpe problem, at der ikke er nogle, som laver faktabaserede analyser længere, hvor man sammenligner Danmark med de regioner, som vi konkurrerer med. Politikerne har også svært ved at vide, hvad de skal fokusere på, da der ikke er målinger af de danske rammevilkår sammenlignet med udlandet.”
Nu hvor der ikke måles på iværksætteriet længere, hvordan vil du så vurdere, at det går?
”Det er svært at komme med et entydigt svar, for det er meget områdespecifikt. Inden for biotech er vi gode, og Novo Nordisk Fonden investerer meget. Når jeg taler med folk i miljøet, er alle imponerede over, hvordan det går med biotech. Der kommer meget venturekapital til biotech i København, så dér er vi formentlig stadig en succes.”
Hvor er der så udfordringer?
”Jeg har svært ved at pege på succeshistorierne inden for det grønne område. Når jeg snakker med internationale venturefonde, har de også tit svært ved at finde gode investeringscases i Danmark. Der er en del spændende virksomheder i Sverige, men jeg tror vi halter efter i Danmark.
Derudover går det stærkt inden for AI og kvanteteknologi. Danmark er stærk inden for kvanteforskning, hvilket går helt tilbage til Niels Bohr, men det er ikke lige så imponerende, hvad der sker inden for AI – slet ikke hvis man sammenligner med Sillicon Valley.
På nogle områder er vi godt med, men andre steder halter vi efter.”
Man kan jo ikke være gode på alle områder. Jeg antager, at Sverige og USA halter efter på andre områder, så hvor alvorligt er det overhovedet? Skal vi ikke bare acceptere, at vi ikke kan være med på det hele, og så lægge vores fokus på bestemte områder?
”Du har ret i, at vi ikke kan eller skal være de bedste på alle områder. Men Tyskland er pt. et godt eksempel på, hvor grelt det kan gå, hvis man ikke har fokus på iværksætteri.
Danmark kom med på den første bølge af globalisering i 90erne og starten af 00erne. Det er i høj grad takket være iværksætteriet, som er en væsentlig del af forklaringen på, at Danmark er blandt de mest velstående lande i verden i dag.
Vi oprettede Vækstfonden til at udvikle et stærkere marked for risikovillig kapital, vi ændrede reglerne for unoterede aktier, og vi ændrede konkursreglerne, så iværksættere ikke skulle i konkurskarantæne i flere år.
De internationale benchmarkanalyser skabte også fundamentet for anbefalingerne til Globaliseringsrådet, der førte til aftalen i 2006 om at hæve pensionsalderen og så investere provenuet i innovation og iværksætteri. Men siden er der ikke sket så meget i Danmark fra politisk side.
Når du spørger, om det går okay i dag, er min mavefornemmelse bare, at Danmark begynder at halte bagefter. Tænk på, hvor velstående vores land ville være, hvis vi var blandt de bedste på måske fem eller ti områder ala biotech og life science?”
Du nævner, at det kunne være fedt, hvis vi var gode på fem eller ti områder. Glemmer du ikke, at vi kun er et land med knap seks millioner indbyggere, og alle vores ressourcer ikke kan gå til iværksætteri, for der skal også være sosu-assistenter, læger og pædagoger?
”Jeg er enig, og jeg prioriterer også et stærkt velfærdssamfund. USA viser pt. hvor galt det kan gå, når man ikke prioriterer en balanceret udvikling.
Men iværksætteriet er vigtigt, for det skaber nye jobs. De store veletablerede firmaer som Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk og lignende skaber ikke særlig mange nye jobs i Danmark – men i udlandet. Det er de nye virksomheder, som skaber nye arbejdspladser herhjemme. Det er dé jobs, vi skal leve af i fremtiden.”
Hvordan kan vi prioritere iværksætteriet i fremtiden?
”Det er svært for politikerne at sidde på Christiansborg og skabe et stærkt økosystem.
Jeg lavede på et tidspunkt en analyse af biotech-økosystemet, for at finde ud af hvorfor vi fik et så godt iværksættermiljø lige præcis dér.
Vi spurgte investorerne, iværksættere og rådgiverne. Alle sagde, at succesen skyldtes kulturen hos Novo Nordisk, hvor de var åbne og gerne ville hjælpe hele miljøet. Vi interviewede også daværende direktør hos Novo Nordisk – Mads Øvlisen, som havde læst sin PhD på Stanford. Han forstod dynamikken vedrørende iværksætteri. Han var meget åben i forhold til innovation og at hjælpe startups på vej til gavn for hele branchen – netop på grund af den større forståelse for iværksætteriets betydning.
Hvis nogle af de erfarne medarbejdere hos Novo for eksempel gerne ville ud i en startup og se om de kunne skabe en succes, forsikrede Mads Øvlisen, at de altid kunne komme tilbage til Novo Nordisk, hvis det ikke lykkedes. Det betød meget for medarbejderen, at de fik lov af hustruerne til at droppe deres velbetalte job hos Novo Nordisk og tage springet. Vores data viste, at 90 procent af de succesfulde biotech startups i Danmark havde en founder fra Novo Nordisk eller en af de andre store pharma virksomheder.
Man ser det samme med techgiganterne i Sillicon Valley, hvor der er en kultur om at lære fra sig og hjælpe hinanden – til alles bedste. Jeg vil mene, at det især er de store virksomheder, som skal være med til at skabe en ny virksomhedskultur, der resulterer i et velfungerende økosystem med mange succesfulde iværksættere.
Politikerne kan ikke gøre så frygteligt meget – udover at sætte iværksætteri på dagsordenen og påvirke samtalen i samfundet, så der kommer mere fokus på betydningen af de nye virksomheder.”
| Blå bog – Uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet. – Arbejdet ti år i Erhvervsministeriet, blandt andet i ministeriets forsknings- og analyseenhed (FORA, red.) med at lave internationale benchmark-analyser af økosystemet. – Orlov fra Erhvervsministeriet for at bidrage til regeringsforhandlingerne i det sorte tårn inden for erhvervsområdet. – Tidligere kundedirektør hos Operate og kommunikationschef hos Energy Cluster Denmark. – Arbejdet på Københavns Universitet, blandt andet med at skrive en ny innovationsstrategi og opbygge et nyt innovationscenter. – Siden 1. marts 2025 har han været ansat som head of projects hos TechBBQ. |
