Satirisk forslag: Danmark bør købe Californien af Trump

Donald Trump udtaler, at TikTok skal have ny ejer inden lørdag for at undgå TikTok-forbud i USA
Donald Trump har siden 20. januar 2025 været USAs 47. præsident. Foto: Shutterstock

En satirisk underskriftsindsamling foreslår, at Danmark køber Californien som modsvar til Donald Trumps tanker om at købe Grønland.

I denne mørke, kolde, triste tid kan tankerne hurtigt drømme sig væk mod varmere himmelstrøg.

At nyde en forfriskende drink på en thailandsk bounty-strand kunne ikke være så tosset lige nu?

En dejlig dykkerferie i Australiens Great Barrier Reef kunne da heller ikke være tosset?

Eller hvad med en tur ned ad Hollywood Boulevard med al den stjerneglimmer, der hører til?

Sidstnævnte kan måske blive en realitet – endda på dansk grund. Eller hvad?

Det sjove købstilbud
Igår skrev vi om et muligt bud på OpenAI fra Elon Musks side af, og i dag kan vi så skrive om et endnu mere kuriøst købstilbud.

I en artikel fra Politiken fremgår det, at flere internationale medier skriver, at der finder en satirisk underskriftsindsamling sted, som altså har til hensigt at gøre Californien dansk.

”Har du nogensinde kigget på et kort og tænkt: ’Ved du, hvad Danmark godt kunne bruge? Mere solskin, flere palmer og rulleskøjter’”

”I så fald tilbyder vi en enestående mulighed for at gøre den drøm til virkelig. Lad os købe Californien af Donald Trump!”

Sådan er det formuleret på Denmarkificatoin.com, hvor underskriftsindsamlingen finder sted. Det er dog ret tydeligt, at der er tale om en satirisk én af slagsen. Idéen bliver nemlig bakket op af fiktive anmeldelser af H.C. Andersen og vikingen Sven.

Det er tiltænkt, at opkøbet skal finansieres ved, at hver eneste dansker donerer 200.000 kroner, så et sammenlagt beløb på omkring 1 billion kroner opnås.

Sidst opdateret: 13. februar 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.