Efter at have betalt dyre lærepenge ved at gå ud i Europa med egne kontorer, har den danske content-platform Vocast nu kunder i 17 lande og fortsætter med at ekspandere.
”Vi har ansat folk i Milano, Berlin og Stockholm og af forskellige årsager gik det ikke. Vi har nu lært, at sælgerne skal sidde hos os.”
Sådan siger Jens Hamborg Koefoed, co-founder og medejer af Vocast, som hjælper design- og livsstilsbrands med at opbygge digitale showrooms og komme hurtigt ud til presse, influencere og forhandlere.
Ikke to cases er helt ens
I dag har Vocast 40 ansatte og kunder i 17 lande. Og stifterne har fundet ud af, at man skal finde sin egen vej ud i verden.
”Vi har forsøgt at tage ved lære af andre via netværk. Men vi har erfaret, at det er svært at bruge andres modeller på egen forretning,” siger Jens Hamborg Koefoed og uddyber:
”Vi er på vores egen rejse, og i vores marked skal sælgerne sidde sammen. De skal kunne snakke sammen, og de skal kunne dele succes og energi sammen. Ved at være tæt på virksomheden kan de også følge med i, at produktet udvikler sig. Nu har vi en svensk sælger i København, og det hjælper ham, at folk er blevet vant til at bruge Zoom og Teams.”
Hvordan adskiller I jer på markedet?
”Mange brands har brug for et digitalt showroom, og det hjælper vi dem med. Det er ofte små virksomheder, som vil ud på den globale markedsplads, og vi hjælper dem så med at bygge en platform. Content skal let ud til alle,” siger Jens Hamborg Kofoed og tilføjer:
”Vores kunder får her et purpose built markedsføringsværktøj – et helt særligt stykke software, som normalt er forbeholdt store virksomheder med store budgetter. Det kan give dem stor gennemslagskraft.”
Leder efter marked
Målet for Vocast er nu at finde et nyt marked, hvor investeringen kommer hurtigt tilbage
”Digitaliseringen af Nordeuropa er langt fremme, og man har nemmere adgang til beslutningstagere, så derfor fokuserer vi på det,” siger Jens Hamborg Koefoed.
Han uddyber strategien:
”Vi har før begået den fejltagelse at ansætte mennesker for tidligt i nye lande, og vi har ikke kunnet få den rette vækst på. Her vil vi fremover først åbne kontor i udlandet på et senere stadie. Vi skal have 20-30 kunder i et marked for at mærke fremgang, men jeg tror, at vi om ca. 10 år har lokale kontorer i mindst 10-15 lande.”
Man kunne også lade virksomheden blive på omtrent nuværende niveau?
”Nej. Hvis du stopper med at vokse, så er du allerede i gang med at afvikle. Når man holder op med at angribe, så gider jeg ikke mere. Så længe jeg kan huske, har jeg drømt om at være økonomisk uafhængig. Ens børn og ens familie er det største man har, men karrieremæssigt er det største at komme ud og lave den der eksportsucces og hjælpe alle de små designvirksomheder med at gøre det samme. Vi forsøger også med rettidig omhu at sikre et fremtidigt ejerskab, men det skal ikke være kapitalfonde.”
Hvorfor ikke?
”Dem, vi har mødt indtil nu, tænker for meget på penge og for lidt på værdiskabelse. Penge er et resultat af, at nogle kunder får løst nogle problemer. Vi vil gerne skabe en virksomhed, som er finansielt bæredygtig på den lange bane. Og her et den klassiske kapitalfond jo primært interesseret i et kort ejerskab og hurtigt exit. Hvis man har brugt 20-30 år på at knokle for et eller andet, vil det da være synd, hvis ikke det blev drevet videre på en god måde.”
