Nye tal viser, at regionerne lige nu er godt på vej til at realisere deres målsætning om at reducere klimaaftrykket fra drift af egne bygninger og transport med 75 procent – inden 2030. klimaaftrykket fra el, varme og transport er faldet med 45 procent på blot fem år.
I 2020 præsenterede regionerne med udspillet ’Grønne Hospitaler og Institutioner’ et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningerne fra el, varme og transport med 75 procent inden 2030 i forhold til 2018.
En halvering
Og nu viser nye tal fra rådgivningsfirmaet Niras, at de fem danske regioner i perioden 2018-2023 har reduceret det samlede klimaaftryk fra el, varme og transport fra 215.800 tons CO2 til 119.100 tons CO2. Det svarer til et fald på hele 45 procent på blot fem år, ifølge en pressemeddelelse.
”Vi glæder os over, at regionerne allerede nu er over halvvejs i mål med at reducere klimaaftrykket fra driften af egen bygningsmasse,” siger Camilla Hove, formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima.
Hun uddyber:
”Zoomer vi lidt ud, er der dog andre felter, hvor vi stadig står foran en meget stor opgave. Det gælder i forhold til at reducere de forbrugsbasserede udledninger og klimaaftrykket fra det, vi indkøber og forbruger på sundhedsområdet. Det arbejder vi også benhårdt på af løfte.”
Mange tiltag
Den største del af faldet (85 procent) skyldes, at Danmark som helhed er nået langt med den grønne omstilling og for eksempel bruger en stor andel grøn energi. De nye tal viser dog også, at den resterende del af faldet (15 procent) skyldes regionernes egne indsatser.
”Der foregår rigtig mange tiltag ude i regionerne for at sænke forbruget af el og varme i vores bygningsmasse. Og det er en udvikling, der vil blive forstærket endnu mere i de kommende år”, siger Camilla Hove.
Samtidig viser tallene, at mens elforbruget har været svagt stigende i perioden og nu ligger 4,5 procent over forbruget i 2018, så er varmeforbruget faldet med hele 13 procent.
”Det har helt sikkert også spillet en rolle på klimaaftrykket, at man i denne periode blandt andet har taget to, nye store hospitaler i brug. Aarhus Universitets Hospital i 2019 samt Gødstrup i 2022. De er bygget efter nye energistandarder og forbruger dermed mindre varme,” siger Camille Hove.
CASES: Regionernes klimatiltag
Case 1: På Rigshospitalet i København har Region Hovedstaden udnyttet overskudsvarmen fra køleringen til at varme centralvarmesystemet op ved hjælp af nye store varmepumper.
På hospitalet er der behov for køling og varme hele året for at sikre et korrekt indeklima i operationsstuerne, sikre afkøling af scannere m.m. Anlægget producerer cirka 13 GWh varme hvert år, men har øget elforbruget til varmepumperne med små 2 GWh/år. Det giver en årlig besparelse på lidt over 4 millioner kroner og cirka 150 tons mindre CO2. Projektet er udført og er i dag i sidste afleveringsfase.
Case 2: I samlingen af Aarhus Universitetshospital i 2019 blev der allerede indtænkt udnyttelse af overskudsvarmen fra køleproduktionen, som årligt bidrager med cirka 13 GWh svarende til circa 1/3 af hospitalets samlede varmeforbrug.
Derudover har integrationen af en ny energivenlig løsning på Aarhus Universitetshospitals 85 operationsstuer givet en årlig besparelse på 1.800 MWh svarende til cirka ét års elforbrug for 310 husstande.
Et pilotprojekt på styringen af ventilationen med installering af bevægelsessensorer viste så gode resultater, at det efterfølgende blev en fast løsning på alle operationsstuer. I operationstiden er intet ændret, men når operationsstuerne ikke er bemandet, går ventilationen på standby, og hospitalet undgår at bruge unødig energi.
Et andet energibesparende tiltag er en optimering af hospitalets fire kompressoranlæg. Det har sænket elforbruget med 180 MWh, reduceret de årlige vedligeholdelsesomkostninger med 300.000 kroner og forlænget anlæggenes levetid.
Før var det kompressorerne, der konstant var på arbejde for at holde det ønskede lufttryk. I dag kan kompressorerne få lov til at køre på deres mest energioptimale tryk, mens det er en tilknyttet regulator, der sikrer, at hospitalet altid har det rette tryk på den medicinske luft.
Case 3: På Sygehus Sønderjylland i Sønderborg er varmecentralen i 2024 blevet opgraderet med to nye energieffektive varmepumper. Varmepumperne betyder et farvel til de gamle gas- og oliebaserede opvarmings- og kølesystemer og velkommen til en fossilfri og mere effektiv varmeproduktion.
Tilpasningen af varmeproduktionen på sygehuset i Sønderborg er resultatet af et innovativt partnerskab mellem Danfoss, Sønderborg Varme og Sygehus Sønderjylland. Gennem partnerskabet forventer sygehuset reduktioner i energibehovet på knap 30.000 MWh hvert år.
Hospitalet forventer samtidig at kunne levere godt 15.000 MWh overskudsvarme tilbage til nettet (svarende til det årlige varmeforbrug i godt 850 gennemsnitlige danske husstande).
Kilde: Danske Regioner
